De humanitære beskyttelsesregler tager sigte på at regulere de stridende parters optræden under væbnede konflikter, også kaldet ”jus in bello”. Reglerne regulerer kombattanternes adfærd og yder beskyttelse til ofrene for en væbnet konflikt.
Parterne er forpligtet efter gældende regler, uanset om den konkrete væbnede konflikt kan betragtes som indledt i overensstemmelse med de folkeretlige regler herom, også kaldet ”jus ad bellum”.
De folkeretlige regler om humanisering af væbnede konflikter er udformet i to grupper:
-
Genève-reglerne, der omhandler regler om beskyttelse af krigens ofre
-
Haag-reglerne, der regulerer de metoder og våben, der kan anvendes under den væbnede konflikt
Genève-reglernes grundstamme udgøres af fire konventioner vedtaget i Genève i 1949 på baggrund af erfaringerne fra Den Anden Verdenskrig. Konventionerne omtales normalt som Genève-konventionerne.
De tilsigter med deres over 400 artikler at beskytte de syge og sårede under henholdsvis landkrig (konvention I) og søkrig (konvention II), krigsfanger (konvention III) og beskyttelse af civile personer i krigstid (konvention IV).
I et forsøg på at regulere staternes magtanvendelse i forbindelse med en væbnet konflikt har man indgået internationale aftaler om definitionen af kombattanter, midler og metoder under væbnede konflikter samt forbud mod visse våbentyper.
Haag-reglerne består bl.a. af tretten Haag-konventioner af 1899 og 1907 om land-og søkrigsførelse, Konventionen om forbud eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng samt Konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt fra 1954 med tilhørende protokoller.
I 1977 blev to tillægsprotokoller vedtaget. Tillægsprotokol I fastsætter yderligere regler for internationale væbnede konflikter og er i realiteten en sammensmeltning af Genève- og Haager-reglerne, mens Tillægsprotokol II omhandler ikke-internationale, dvs. interne væbnede konflikter (borgerkrig), der har nået en vis intensitet.
Det grundlæggende princip i den humanitære folkeret om, at krigsførelse alene må være rettet mod militære styrker (kombattanter) og mål - og ikke mod civile personer og genstande - er blevet knæsat i Tillægsprotokol I.
Udover de skrevne humanitære folkeretsregler er der en række grundlæggende retssædvaner, der gælder for alle stater.
Danmarks overdragelsesaftale med Afghanistan
Danmark indgik den 8. juni 2005 en aftale, som sikrer, at personer tilbageholdt af danske styrker i Afghanistan kan overdrages til de afghanske myndigheder under vilkår, der er i overensstemmelse med de aftaler og konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Aftalen er omtalt i pressemeddelelse af 8. juni 2005. Endvidere indgik Danmark den 1. maj 2007 en tillægsaftale til overdragelsesaftalen.
Begge aftaler med Afghanistan kan ses her:
Den internationale Straffedomstol (ICC)
Statutten for Den Internationale Straffedomstol trådte i kraft den 1. juli 2002 efter at være blevet ratificeret af 60 lande. Den Internationale Straffedomstol har fået kompetence til at behandle de alvorligste internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggression. Domstolens kompetence angår situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for ineffektiv.
Danske soldaters uddannelse i humanitær folkeret
Danske soldater får kendskab til den humanitære folkerets regler gennem undervisning med henblik på at sikre reglernes overholdelse både i og udenfor Danmark.
Overholdelse af humanitær folkeret i internationale operationer - hvor der typisk også vil være andre deltagerlande - søges bl.a. tilsikret ved, at de regler, der regulerer soldaters adfærd under operationen, er i overensstemmelse med gældende humanitær folkeret. Reglerne kaldes også ”Rules of engagement”.
Overtrædelser af Den Humanitære Folkeret
Såfremt danske soldater påstås involveret i overtrædelser af den humanitære folkeret, vil det blive undersøgt nærmere og eventuelt ansvarlige vil blive retsforfulgt.
Påståede krænkelser tages særdeles alvorligt. Det er afgørende, at der fortsat er tillid til danske soldaters virke i udlandet, både blandt koalitionspartnere samt lokalbefolkningen.
Menneskerettigheder
Ikke alene den humanitære folkeret, men også menneskerettigheder spiller en stadig større rolle i den internationale retsorden og debat. Området for menneskerettigheder er omfattende og dækker en række konventioner og erklæringer indenfor EU, FN, Europarådet og OSCE.
Forsvarsministeriet følger – ligesom for den humanitære folkeret - udviklingen på området, herunder dens betydning for Danmarks deltagelse i internationale operationer.