Den 26. oktober 2005 underskrev forsvarsminister Søren Gade og den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld en rammeaftale om missilforsvarsteknologi.

Aftalen giver dansk erhvervsliv forbedrede muligheder for at etablere samarbejde med det amerikanske forsvar eller med amerikansk forsvarsindustri.

Samtidig giver aftalen Danmark mulighed for at få bedre viden om og større indsigt i det amerikanske missilforsvarsprogram.

Facts om aftale med USA om samarbejde om missilforsvarsteknologi

Hvad går aftalen ud på?
Aftalen giver dansk erhvervsliv bedre muligheder for at etablere samarbejde med det amerikanske forsvar eller med amerikansk forsvarsindustri.
Samtidig giver aftalen Danmark mulighed for at få bedre viden om og større indsigt i det amerikanske missilforsvarsprogram.

I tilknytning til aftalen har Danmark opnået en mulighed for missilforsvarsdækning af det danske kongerige, såfremt Danmark ønsker det, og i det omfang udviklingen af det amerikanske missilforsvarssystem tillader det.

Det forudsættes, at der i givet fald fastlægges nærmere politiske og økonomiske aftaler.

Hvem har indgået aftalen?
Aftalen er indgået mellem den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld og den danske forsvarsminister Søren Gade.

Hvad betyder aftalen for Danmarks rolle i forhold til det amerikanske missilforsvars-program?
Den direkte danske involvering i det amerikanske missilforsvarsprogram består som hidtil af tilladelsen til opgraderingen af Thule-radaren som beskrevet i udenrigsminister Powells brev af 17. december 2002. Det forhold er uændret.

I tilknytning til rammeaftalens indgåelse er Præsident Bush’s udtalelser fra 17. december 2002 om at udstrække amerikansk missilforsvarsdækning til venner og allierede blevet konkretiseret i forhold til det danske kongerige. Det er sket i form af en brevveksling mellem den amerikanske og den danske forsvarsminister.

Såfremt Danmark måtte ønske det, er USA indstillet på at udstrække missilforsvarsdækning til det danske kongerige, i det omfang udviklingen af det amerikanske missilforsvarssystem tillader det.

Det forudsættes, at der i givet fald fastlægges nærmere politiske og økonomiske aftaler. Danmark har hermed fået en mulighed, som giver øget fleksibilitet i dansk sikkerhedspolitik.

Hvilke perspektiver er der i aftalen for dansk industri?
Perspektiverne afhænger af, i hvilken grad erhvervslivets kompetencer svarer til de behov for ny teknologi og ny viden, der opstår i udviklingen af det amerikanske missilforsvarsprogram. Aftalen udgør en ramme for et fremtidigt samarbejde. Den åbner nogle døre og giver erhvervslivet muligheder.

Teknologisk samarbejde med amerikansk forsvar og amerikansk forsvarsindustri er underlagt særlige restriktioner af både sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn. Ved at indgå en samarbejdsaftale som denne får Danmark og dansk industri en slags ”blåt stempel”.

Til udvikling af missilforsvar anvendes avancerede nye teknologier, der er på forkant med den teknologiske udvikling. Det er derfor muligt, at der som udløber af eventuelle samarbejdsprojekter kan være spin-off i form af nye teknologier, der kan udnyttes bredere kommercielt. Det kunne give nye teknologibaserede arbejdspladser i Danmark.

Regeringen ønsker at styrke Danmarks konkurrenceevne i det globale videnssamfund. En aftale som denne kan være med til at understøtte denne udvikling.

Hvem har deltaget i forhandlingerne?
Fra amerikansk side har det amerikanske missilforsvarsagentur, Missile Defence Agency, under det amerikanske forsvarsministerium stået for forhandlingerne. Fra dansk side har Forsvarsministeriet været ansvarlig for forhandlingerne.

Den danske regering har besluttet at inddrage Grønland i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland, bl.a. i spørgsmålet om missilforsvar. Forhandlingerne er derfor foregået i tæt koordination med det grønlandske hjemmestyre. Hjemmestyret har deltaget i møderne med amerikanerne.

Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Boligstyrelsen har også været involveret i processen. Erhvervs- og Boligstyrelsen administrerer industrisamarbejdsaftaler på forsvarsområdet. Inden forhandlingerne gik i gang fik industrien mulighed for at komme med indspil til processen.

Hvordan skal aftalen føre til konkret samarbejde?
Aftalen er en rammeaftale. Konkrete samarbejdsprojekter under aftalen forudsætter særskilte aftaler.

Fra dansk side er den danske forsvarsmaterieldirektør kontaktpunktet mellem den danske regering og det amerikanske missilforsvarsagentur.

Den danske forsvarsmaterieldirektør og det amerikanske missilforsvarsagentur skal i fællesskab nedsætte en styregruppe.

Styregruppen skal mødes årligt og får til opgave at identificere mulige aktiviteter, der kan være til gensidig nytte for begge parter. Grønland er tilbudt deltagelse i styregruppen.

Samtidig vil Forsvarsministeriet løbende formidle information om relevante udbud for at styrke industriens adgang til kontrakter.

Hvad gør NATO på missilforsvarsområdet?
NATO har over en årrække undersøgt og drøftet mulighederne for at udvikle et fælles taktisk missilforsvarssystem.
På baggrund af to feasibility studier besluttede NATO-landene på Istanbul-topmødet i 2004  at iværksætte udvikling af et fælles taktisk missilforsvarssystem.

Et taktisk missilforsvar har primært til formål at beskytte udsendte styrker mod kort- og mellemdistancemissiler. I første omgang skal der udvikles et NATO-finansieret kommando- og kontrolsystem. På sigt skal systemet kunne integrere nationale våbensystemer og sensorer. Det drejer sig bl.a. om systemer som PATRIOT, SAMP/T, MEADS, og THAAD.

MEADS udvikles af Tyskland, Italien og USA, SAMP/T udvikles af Frankrig og Italien ,og THAAD udvikles af USA. Flere lande, herunder Holland, Tyskland og Grækenland har allerede PATRIOT-systemer  
 
På NATO-topmødet i Prag i 2002 blev det besluttet at undersøge, hvordan det vil være muligt at beskytte Alliancens territorium, militære styrker og større befolkningscentre mod det fulde spektrum af missiltruslen, d.v.s. også interkontinentale missiler.

Et industrikonsortium har haft til opgave at udarbejde et feasibility studie. Konsortiet har for nylig færdiggjort en omfattende rapport. Rapporten analyserer alene de tekniske aspekter af et sådant missilforsvar.

Rapporten skal nu gennemgås teknisk i NATO med deltagelse af nationale eksperter. Det er hensigten, at NATO's forsvarsmaterieldirektører i fællesskab skal fremsende en konsolideret rapport til NATO's Råd i foråret 2006. Der ønskes et solidt beslutningsgrundlag for de videre drøftelser.