Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Økonomibefalingsmand (chefsergent) til støtte for 1. Brigade og Jydske Dragonregiment


Økonomibefalingsmand (chefsergent) til støtte for 1. Brigade og Jydske Dragonregiment

Noget er værd at kæmpe for! Vil du kæmpe for at skabe værdi for de budgetansvarlige chefer i 1. brigade og ved Jydske Dragonregiment, så myndighederne får mest mulig operativ effekt for pengene? Så har du sikkert også en god forståelse for operationer, en solid økonomifaglighed og ikke mindst de personlige kompetencer til at kunne levere værdiskabende, økonomisk rådgivning.
Om os
Forsvarets Økonomidivision er organiseret som en partnerenhed med i alt 110 medarbejdere under Forsvarsministeriets departement. Vi har ansvaret for økonomistyringen og -rådgivningen for hele Forsvaret og leverer værdiskabende økonomisk rådgivning til alle de budgetansvarlige chefer. Økonomidivisionens centrale del er placeret i Karup, men hovedparten af divisionens medarbejdere er placeret decentralt ved Forsvarets stabe, kommandoer og myndigheder. Således har Økonomidivisionen også et økonomielement ved 1. Brigade/Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Økonomielementet består fra 1. januar 2019 af en elementchef, en næstkommanderende, to økonomibefalingsmænd og to økonomimedarbejdere der samarbejder med alle chefer og sektioner inden for brigadens og regimentets område.
Økonomielementets overordnede opgave er at levere værdiskabende, økonomisk rådgivning for de budgetansvarlige chefer. Et af målene for elementet er bl.a. at skabe forudsætningerne for, at de operative enheder får mest mulig operativ effekt for pengene.
En forudsætning for dette er, at økonomielementet i sin helhed har en solid økonomifaglighed, en god forståelse for opgaveløsningen og ikke mindst besidder de personlige kompetencer, der skal til for at kunne rådgive de budgetansvarlige chefer.
Om stillingen
Stillingen stiller krav til at kunne håndtere et selvstændigt ansvarsområde. Du vil som næstkommanderende i elementet på sigt få til opgave, at være økonomisk rådgiver for nogle af de budgetansvarlige chefer ved myndighederne. Det er et ansvarsfuldt job.

Din dagligdag vil bestå af økonomifaglige opgaver som bl.a. at taste og vedligeholde budgetter i DeMars, oprette ordrenumre, klargøre fakturaer i workflow, opfølgning på gennemførte aktiviteter og på omkostningsregnskabet samt håndtere ledelsesinformation til økonomidivisionen. Hertil er det vigtigt, at du følger aktivt med i myndighedernes aktivitetsplanlægning, så du får forudsætningerne for at kunne levere værdiskabende rådgivning. I dagligdagen vil du samarbejde med stabene ved 1. brigade og Jydske Dragonregiment.

1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne brigadens bataljoner i Slagelse, Varde, Oksbøl, Skive, Ålborg, Fredericia, Høvelte og Oksbøl. Uddannelse af bidrag til NATO Response Force, KFOR, Operation Resolute Support i Afghanistan og FN samt opstilling af enheder til det nationale beredskab. Hverdagen ved 1. Brigade er præget af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaver skal løses i takt med at de opstår. Omgangstonen er fri og uformel, og der lægges vægt på et godt samarbejde, såvel internt i staben, som med alle underlagte chefer og enheder

Økonomielementets opgaver består overordnet i, at udarbejde budgetplaner for aktiviteter fremadrettet samt at revurdere disse herunder at kontrollere forbruget af økonomiske midler, i forbindelse med afholdelse af disse aktiviteter. Herudover udfærdiger elementet økonomidirektiver til brigadens underlagte enheder (bataljoner), ydermere rådgiver elementet brigadens øverste ledelse og staben omkring budgetter og andre økonomiske planlægningsarbejder og regler.
Økonomielementet støtter ligeledes Jydske Dragonregiment med budgettering og opfølgning på aktiviteter i relation til garnisonsstøtteelementet og musikkorpset.

Aktuelt omfatter opgaverne:
Næstkommanderende er stedfortræder for elementlederen og varetager den faglige ledelse og koordination af elementets opgaver i dennes fravær.
Næstkommanderende tillægges afgørelseskompetence indenfor rammen af elementets samlede opgaver og har prokura til selvstændigt at gennemføre:

- Sagsbehandling vedrørende myndighedernes budgetter og økonomi, herunder økonomi i forhold til udarbejdelse af Ledelses Informations System (LIS) samt opdatere myndighedernes DeMars budget.
- Støtte i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetersberegninger ved myndighederne i eMtep.
- Kontrol og validering af udarbejdede aktivitetsberegninger i eMtep for myndighederne.
- Forestå controlling af myndighedernes budget og forbrug.
- Rådgivning på baggrund af økonomiske analyser og udarbejdede prognoser til budgetansvarlig chef med henblik på optimal udnyttelse af økonomiske midler.
- Cost-benefit analyser med henblik på udvikling af økonomistyring ved myndighederne på baggrund af direktiv fra elementlederen.
- Disponering jf. prokuramatrix.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og prioriterer, at der er fornuftig balance mellem arbejde og privatliv. Du kan forvente rejsedage i løbet af året og periodiske spidsbelastninger.
Du refererer i det daglige til lederen for økonomielementet, major Claus K. Glensnov, idet din chef, oberstløjtnant Tom Elvius-Brisson, er placeret i Karup.
Om dig
Vi forventer, at du kan komme bag om myndighedernes økonomi og derigennem skabe værdi for de budgetansvarlige chefer.
Det indebærer i sin helhed tre hovedkompetencer:

- Forretningsforståelse: Du har – eller er interesseret i at få – en god forståelse for myndighedernes opgaver og drivkraft. En god forretningsforståelse er afgørende for at forstå de chefer, du skal levere økonomistyring og rådgivning til.

- Økonomiforståelse: Du har et godt kendskab til økonomi i Forsvaret, herunder anvendelsen af DeMars og Excel. Hvis du har erfaring med forvaltning og/eller administration er det bestemt også en fordel for dit daglige virke.

- Personlige kompetencer: Analyse og kommunikation er to vigtige kompetencer, som vil blive vægtet højt. Analyseevnerne skal du bruge til at komme bag om tallene i chefernes økonomi; og kommunikationen skal du bruge proaktivt og samarbejdsorienteret, for at skabe værdien for cheferne. Hertil er du også resultatorienteret, ordentlig og forstår at opbygge tillid.

En stilling som økonomimedarbejder i Økonomidivisionen indebærer, at du skal levere skræddersyede økonomiløsninger for de chefer, du rådgiver – under hensyntagen til Forsvarets overordnede krav og behov. Det kræver helhedsforståelse - og til tider evnen til at kunne navigere i to roller.

Vi forventer desuden, at du ér udnævnt chefsergent. Hvis du ikke allerede er chefsergent forventer vi, at du har en anciennitet som mellemleder på ca. 15-20 år, heraf ca. 6-8 år som udnævnt seniorsergent og, at du har gennemført en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet kan du ansættes på en uddannelsesaftale.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du ansættes på en uddannelsesaftale finder udnævnelse til chefsergent sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tom Elvius-Brisson på telefon: 22 35 68 87 eller major; Claus K. Glensnov på telefon: 72 82 30 80.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63.
Ansøgningsfrist er den 22. januar 2019, og ansættelsessamtaler forventes gennemført herefter. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS DEPARTEMENT
Forsvarsministeriets departement har to hovedopgaver. Den ene handler om ministerbetjening og politikudvikling, hvor vi betjener Forsvarsministeren og understøtter udviklingen af en visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Den anden hovedopgave er ledelse og styring af ministerområdet, hvor vi bl.a. fører tilsyn med, at den økonomiske og aktivitetsmæssige styring inden for ministerområdet tilrettelægges effektivt og inden for de fastsatte rammer.

Vi er tæt på den politiske beslutningsproces, udsynet er internationalt, og vi skal inddrage hele ministerområdets behov, når vi løser en opgave. Ikke to dage er ens, og arbejdstempoet er højt.

Vi er godt 440 medarbejdere – nogen med en kontoruddannelse eller en akademisk baggrund, andre med en militær baggrund og uddannelse. Til daglig arbejder vi enten i København K eller ved en af de decentrale økonomifunktioner ved vores styrelser og myndigheder rundt om i landet.
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Holstebro
Værn
Forsvarsministeriet
Lokation
Region Midtjylland
Funktionsniveau
M232 Chefsergent
Ansøgningsfrist
22.01.2019
Indrykningsdato
09.01.2019

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print