Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarsministeriets logo - tilbage til forsiden

Globalnavigation

Indholdsområde

 
Forsvarsforlig 2010-2014 
Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance har den 24. juni 2009 indgået aftale om
forsvarets ordning for perioden fra og med 2010 til og med 2014.
24-06-2009 kl. 20:57
Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance har den 24. juni 2009 indgået aftale om
forsvarets ordning for perioden fra og med 2010 til og med 2014.

Den nye aftale betyder bl.a., at bevillingen til forsvaret styrkes med 600 mio. kr. årligt i
perioden.

Udover denne merbevilling etableres en sikkerhedspulje på 500 mio. kr. til finansiering af
uforudsete og nyopdukkede udgifter til sikring af den bedst mulige beskyttelse af dansk
militært og civilt personel udsendt i missionsområderne.

Forsvarsminister Søren Gade udtaler:
"Jeg er meget tilfreds med den historisk brede politiske opbakning til forsvaret. Det er positivt
for forsvaret og især for forsvarets medarbejdere og deres pårørende. Samtidig er den
med til at sikre den nødvendige stabilitet, efter en periode præget af store omvæltninger i
forsvaret.

Jeg er samtidig stolt over, at vi for første gang siden den Kolde Krig har opnået bred politisk
enighed om en forøgelse af forsvarsbudgettet. Det har været afgørende for mig, at vi
med dette forlig sikrer flere midler til forsvarets virksomhed, herunder ikke mindst til at
støtte og beskytte de unge mænd og kvinder, vi udsender i internationale operationer.

Jeg vil gerne rose mine kollegaer fra forligspartierne for at udvise stor ansvarlighed i forbindelse med forhandlingerne og anerkende den store politiske vilje til at nå frem til et
kompromis henover midten af dansk politik."


 Forsvarsforlig 2010-2014 inkl. bilag

 Defence Agreement 2010-2014 (English version)
     
 Accord de défense 2010-2014 (French version)