Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarsministeriets logo - tilbage til forsiden

Globalnavigation

Indholdsområde

 
Operationer og beredskab 

Støtte til og anerkendelse af udsendte, pårørende og tidligere udsendte soldater
Forsvaret gør en stor og vigtig indsats for at støtte soldater og pårørende før, under og efter en udsendelse i en international mission - en indsats som er under konstant udvikling.
 
Støtten kommer til udtryk i form af en række tiltag, som grundlæggende har til formål at udsende kompetente soldater og hjemtage kompetente mennesker, der så smidigt som muligt skal vende tilbage til hverdagen og det danske samfund efter udsendelse. 
 
Læs mere om de tiltag, der eksisterer over for soldaterne og deres pårørende i dag, og om de tiltag der bliver indført i nær fremtid.
 
Internationale operationer
På beredskabsområdet varetager Forsvarsministeriet også internationale opgaver vedrørende deltagelse i international koordination om beredskab (civil bestyttelse) i FN, EU og NATO.

Nationalt beredskab
Beredskabsområdet omfatter det kommunale og statslige redningsberedskab herunder det kemiske beredskab (Beredskabsstyrelsen).

Det danske nationale redningsberedskab er indrettet som et niveaudelt beredskab.

Det kommunale redningsberedskab (niveau 1) løser de normalt forekommende daglige beredskabsopgaver. De kommunale og statslige støttepunkter (niveau 2) assisterer med materiel ved de mere specielt forekommende opgaver, mens Beredskabsstyrelsens statslige beredskabscentre (niveau 3) assisterer ved større, længerevarende eller mandskabskrævende ulykker.

På beredskabsområdet varetager Forsvarsministeriet endvidere internationale opgaver vedrørende deltagelse i international koordination om beredskab, bl.a. rådsarbejdsgruppen om civilbeskyttelse, Kommissionens Civile Krisestyrings Komité og Udenrigsministeriets Humanitære Kontaktgruppe.

Nukleart beredskab
Nukleart beredskab omfatter primært det danske atomberedskab, dvs. det beredskab, som skal minimere skader mv. i tilfælde af en atomulykke.

Forsvarsministeriet holder sig i den forbindelse orienteret om atomkraftværker i Danmarks nærområde, herunder ikke mindst atomkraftværket Barsebäck i Sverige.

Forsvarsministeriet udfører disse opgaver i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen står også for tilrettelæggelsen af atomberedskabet, der skal minimere skaderne i tilfælde af en atomulykke. Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen yder desuden ekspertrådgivning, analysearbejde og assistance ved ulykker med farlige eller ukendte kemiske stoffer.