Kronik: En ny sikkerhedspolitik 

Af VILLY SØVNDAL udenrigsminister (SF) NICK HÆKKERUP forsvarsminister (S) CHRISTIAN FRIIS BACH udviklingsminister (R)

Skrøbelige og konfliktramte stater er en af de største udfordringer for global sikkerhed i en kompleks og uforudsigelig verden. For at Danmark også fremover kan yde et unikt bidrag til international fred og stabilitet, skal vi fokusere vores indsats og skabe den rette balance mellem vores civile og militære værktøjer. Vi skal bevæge os væk fra en sikkerhedspolitik, hvor vi symptombehandler, og i stedet føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik mod årsagerne til konflikt, trusler og terror, inden de opstår.

Sidste forår bredte der sig en bølge af folkelig opstand i Mellemøsten og Nordafrika, som førte til, at befolkningerne tvang en række korrupte magthavere til at gå af. Den unge mand, der i Misratah kæmpede mod Gaddafis styrker, og hans søster, der gik på gaden i Benghazi i protest, begge med deres liv som indsats, skal opleve, at sikkerhed og stabilisering ledsages af fremgang og fred.

Allerede i marts tilsluttede Danmark sig den internationale militære koalition, der skulle beskytte civilbefolkningen i Libyen. Nu er vi med i genopbygningsfasen. Alt dette ville for blot et år siden have været umuligt at forudsige.

Konflikten i Libyen viser, at Danmark ikke kan vælge verden fra. Danske interesser og dansk sikkerhed stopper ikke ved vore grænser. Vi kan ikke forsvare danske interesser og skabe fred og sikkerhed i verden ved at dukke os. Vi tror på, at det på langt sigt nytter noget, når danske kvinder og mænd rejser ud for at gøre en forskel. Det er ikke et spørgsmål, om vi skal engagere os, men om hvor og hvordan.

Når vi i dag drøfter regeringens sikkerhedspolitiske redegørelse i Folketinget, vil regeringen præsentere sin vision for en ny sikkerhedspolitik som led i en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik. Aktiv, fordi Danmark skal yde et væsentligt bidrag til opretholdelse af international fred og sikkerhed. Ansvarlig, fordi Danmark i højere grad vil fokusere på forebyggelse og kapacitetsopbygning, så indsatser sker inden voldelige konflikter opstår, og før terroristerne slår til. Vi skal bevæge os væk fra en sikkerhedspolitik, hvor vi symptombehandler. Vi skal først og fremmest sætte ind forebyggende og fokusere på lokalt ejerskab, så resultaterne bliver langtidsholdbare. Men i en uforudsigelig verden skal vi også kunne bidrage til skarpe militære operationer, og derfor skal vi skabe en bedre balance, hvor direkte konfliktløsning i langt højere grad er komplementeret af forebyggelse og lokal kapacitetsopbygning.

Derfor har regeringen oprettet en pulje til ny sikkerhedspolitik, som skal bruges til stabiliseringsindsatser, imødegåelse af truslen fra terrorisme samt fremme af nedrustning og ikkespredning og våbenkontrol. Under puljen oprettes en freds- og stabiliseringsfond på 150 mio. kr. årligt til stabilisering og genopbygning af skrøbelige lande på eksempelvis Afrikas Horn, i Pakistan og Afghanistan.

Dertil er der føjet nye 45 mio. kr. til indsatser i Sydsudan samt i Libyen. Fonden vil sikre, at Danmark kan handle fleksibelt og hurtigt dér, hvor der er brug for det - og når der er brug for det.

Med freds- og stabiliseringsfonden styrker regeringen samtænkningen mellem Danmarks militære, politiske og udviklingsmæssige indsatser. Det handler om at få planlagt indsatsen, så vi får de bedste resultater, men også om at blive bedre til at mobilisere og koordinere alle vores civile instrumenter. Vores udviklingseksperter, politifolk og dommere skal i langt højere grad arbejde sammen, ligesom vi skal blive bedre til at inddrage erhvervslivet og civilsamfundet i indsatserne. Hvorfor? Fordi erfaring viser, at samtænkte indsatser giver de bedste resultater.

I Afghanistan har de danske soldater leveret en enestående indsats i kampen mod oprørsgrupperne. Det har sikret, at den afghanske regering selv kan begynde at overtage ansvaret for sikkerheden. Samtidigt har vi brugt udviklingspenge på at hjælpe regeringen med at bygge skoler og levere undervisningsmateriale. Det har sikret børnene en bedre fremtid, og forældrene har oplevet konkrete fremskridt for deres børn. De oplever, at regeringen gør en forskel, og at der er er et bedre alternativ end oprørskampen. Det hænger godt sammen. På langt sigt er målet, at en samtænkt indsats i højere grad kan sikre, at unge afghanere vælger uddannelse og udvikling fremfor oprør og konflikt.

Et andet konkret eksempel er bekæmpelsen af pirateri på Afrikas Horn. Den somalier, der dømmes for pirateri, skal kunne se frem til en lang fængselsstraf. Men hans lillebror, der endnu er et barn, skal have et reelt alternativ. Derfor støtter Danmark oplysningsarbejde og forebyggende udviklingsindsatser, der kan skabe arbejdspladser og lægge grunden til en lovlig økonomi i regionen.

Desværre tager det mange år at vende situationen i et land som Somalia. I mellemtiden må Danmark derfor bidrage til den militære indsats mod pirateri. Det sker gennem vores flådebidrag, ligesom vi vil bistå Kenya med at opbygge en effektiv kystbevogtning.

Afghanistan og Somalia viser, at Danmark som et lille land kan gøre en stor forskel, hvis vi fokuserer på vores evne til at handle hurtigt, fleksibelt og effektivt. Det kræver, at vi lægger større vægt på kvalitet end kvantitet i de danske indsatser.

I praksis betyder det, at regeringen nøje vil prioritere, hvor og hvordan Danmark kan opnå de bedste resultater. Ét sådant område er netop Danmarks unikke evne til at gennemføre komplekse stabiliseringsindsatser. Her vil regeringen gennem den nye freds- og stabiliseringsfond styrke Danmarks evne til at gennemføre integrerede stabiliserings- og fredsopbygningsindsatser i skrøbelige stater, der internationalt udgør en meget knap ressource.

Viljen til at engagere sig i nogle af verdens mest vanskelige konflikter kræver samtidig også viljen til at acceptere de risici, der følger med. Internationale erfaringer viser, at der er en tæt sammenhæng mellem viljen til risici og de resultater, vi kan opnå. I skrøbelige situationer vil vi således næsten aldrig have det fulde billede, før situationen igen har ændret sig. Vores udsendte vil ofte skulle operere i samfund, hvor kendskab til og forsvar for menneskerettigheder er begrænset, og hvor korruption florerer. Vi skal ikke give køb på vores værdier.

Vi skal styrke beslutningsgrundlaget for Danmarks internationale indsatser, så vi bedre kan håndtere de uundgåelige økonomiske, politiske og menneskelige risici, der følger med.

Det er vigtigt, at Danmark handler ansvarligt - især når det gælder de skarpe militære indsatser. Derfor lægger regeringen afgørende vægt på, at der altid er bred opbakning i Folketinget og befolkningen bag enhver direkte militær indsats. Vores udsendte fortjener intet mindre. Samtidig må danske og internationale retsprincipper være grundlaget for alle vores indsatser. Alt andet er uacceptabelt. Endelig må vores militære indsatser være omgærdet af den størst mulige åbenhed og ærlighed. Fra beslutningsgrundlaget til resultatet af den endelige indsats.

Det betyder også, at Danmark ikke længere skal gå enegang. Fælles indsatser baseret på brede alliancer er den bedste garanti for langsigtet succes. Stærke alliancer, der bygger på solidaritet og gensidighed, styrker vores sikkerhed som nation. Det nytter mere, når vi er flere om at tage et fælles ansvar. Når vi samarbejder med andre lande og organisationer som FN, EU og Nato øger vi sandsynligheden for, at vores indsats virker. Derfor er vi også glade for, at den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, for nylig bød et dansk forslag om et tættere samarbejde om konkrete stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter velkommen.

Vi lever i en usikker tid i en verden præget af globale trusler. Det kræver et stærkt dansk svar i form af en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, hvor vi nøje prioriterer, hvor og hvordan Danmark bedst kan bidrage til vores egen og den globale sikkerhed. Her vil regeringen fortsat spille på alle strenge: fra udviklingsbistand over stabilisering til skarpe militære operationer. Men vi vil samtidig i højere grad fokusere på forebyggelse og kapacitetsopbygning, så vores indsatser sker, inden voldelige konflikter opstår, og før terroristerne slår til. Med puljen til ny sikkerhedspolitik har vi skabt en mulighed for at videreudvikle Danmarks evne til at gennemføre komplekse stabiliseringsindsatser og dermed yde et unikt bidrag til international fred og stabilitet.