Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Personalepolitik

Indholdsområde

 
Viden om 
Kontorarbejde
Foto: Forsvarsministeriet

Personalepolitik 

Forsvarsministeriets personalepolitik har til formål at tiltrække og fastholde medarbejdere med gode faglige og menneskelige egenskaber.

God adfærd i det offentlige
Vi følger vejledningen "God adfærd i det offentlige", som er udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner. Formålet med vejledningen er at formidle en række af de grundlæggende vilkår og regler, der gælder i den offentlige sektor, til både ansættelsesmyndigheder og ansatte.

Se vejledningen God adfærd i det offentlige

Familiepolitik
Vi vægter, at det skal være muligt at kombinere et udfordrende og udviklende arbejdsliv med et moderne familieliv. En medarbejders behov for barselsorlov, forældreorlov, afvikling af omsorgsdage mv. må ikke forhindre et spændende og udviklende jobforløb.

Som konsekvens af departementets personalepolitik skal cheferne tilstræbe, at opgaverne i kontoret løses inden for normal arbejdstid, og at der, i det omfang det er nødvendigt, tages hensyn til medarbejdere med særlige familiemæssige forpligtelser, uden at det belaster de øvrige medarbejdere i kontoret.

Stresspolitik
Arbejdet i departementet er generelt karakteriseret ved både travlhed og uforudsigelighed. Særligt betjeningen af ministeren (og herunder samspillet med fx regeringen, Folketinget, medierne mv.) kan gøre det vanskeligt at planlægge arbejdet i departementet detaljeret og på lang sigt.

Vi ønsker at undgå, at departementets medarbejdere oplever arbejdsrelateret stress. Stress rammer individuelt, men stress skal løses i fællesskab. Konkret betyder det, at både ledelsen og medarbejderne skal have viden og værktøjer, så de kan forebygge, spotte og bidrage til at afhjælpe arbejdsrelateret stress.

Læs Forsvarsministeriets stresspolitik

Ledelsespolitik
Som del af den samlede personalepolitik understøtter ledelsespolitikken departementets mission, vision og værdier. Derfor kaldes departementets mission, vision og værdier også departementets ledelsesgrundlag.

Vi har formuleret 21 normer for god ledelse fordelt på de seks værdier. Normerne for god ledelse og ledelsesgrundlaget udgør kernen i departementets ledelsespolitik og er af stor vigtighed for den daglige ledelse i departementet.

Læs De 21 normer for god ledelse

Rygepolitik
Som følge af lov om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007 med efterfølgende ændringer fx lov nr. 607 af 18. juni 2012) er Forsvarsministeriet som udgangspunkt røgfrit område.

Alkoholpolitik
Ved forskellige lejligheder som eksempelvis receptioner eller sammenkomster i kontorerne eller i kantinen er det tilladt at nyde alkohol i begrænset omfang.

Kolleger og chef har et medansvar for, at en medarbejder med et alkoholproblem hjælpes så tidligt som muligt. Hvis der er formodning om, at en medarbejder har et begyndende alkoholproblem, skal den nærmeste chef eller personalechefen evt. efter aftale med tillidsrepræsentanten, kolleger eller familie derfor tage initiativ til en fortrolig samtale med den pågældende.

Seniorpolitik
Vores seniorpolitik er udarbejdet med henblik på at fastholde gode medarbejdere på arbejdspladsen.

En medarbejder sidst i 50’erne tilbydes en seniorsamtale med HR- og administrationskontoret. Denne seniorsamtale kan senere følges op med yderligere samtaler efter behov.

Seniorsamtalen kan blive første skridt på vej mod en senior- eller fratrædelsesaftale. En senior- og eller fratrædelsesaftale skal udformes i respekt for den enkelte, men skal samtidig tage hensyn til departementet som arbejdsplads for ansatte i alle aldersgrupper, ligesom der skal tages skyldige økonomiske hensyn.
Sidst opdateret 12-09-2017 - kl. 14:10

Interne links

Eksterne links