Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren på officielt besøg i Ungarn

Indholdsområde

 
Forsvarsministeren på officielt besøg i Ungarn 
PRESSEMEDDELELSE: Forsvarsministeren aflægger officielt besøg i Ungarn i perioden 24. - 27. november 2005.
24-11-2005 - kl. 18:18

Under besøget skal forsvarsministeren mødes med den ungarske forsvarsminister Ferenc Juhász, udenrigsminister Ferenc Somogyi og formand for forsvarsudvalget György Keleti.

Drøftelserne med forsvarsminister Ferenc Juhász forventes bl.a. at omhandle den danske forligsmodel, omstillingen af det ungarske forsvar, transformationen af NATO, herunder bl.a. samtænkning af civile og militær indsat samt ikke mindst NATO’s igangværende operationer og missioner, herunder Afghanistan, Kosovo og NATO’s Træningsmission i Irak.

Drøftelserne med udenrigsminister Ferenc Somogyi og formand for forsvarsudvalget György Keleti forventes at fokusere på den transatlantiske forbindelse, NATO’s igangværende operationer og missioner samt den danske forligsmodel.


Forsvarsminister Søren Gade udtaler i den anledning:
”Overskriften på vores drøftelser i Ungarn er omstilling - såvel omstillingen af den nationale forsvarsstruktur som omstillingen af NATO. Ungarn og Danmark står grundlæggende i samme situation. Begge lande er i gang med omfattende omstruktureringer af den nationale forsvarsstruktur med fokus på bidrag til internationale operationer og missioner. Og begge lande søger aktivt at bidrage til transformationen af NATO i lyset af nutidens trusselsmønster.

Jeg ser også frem til at udveksle erfaringer med min ungarske kollega om deltagelsen i internationale operationer. Også på det område er der klare paralleller mellem Ungarn og Danmark. Begge lande søger aktivt at bidrage til en mere sikker verden.”


Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressechef Jacob Winther, Forsvarsministeriet på telefon 33 95 55 22.