Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Missilforsvar – et nyt instrument

Indholdsområde

 
Missilforsvar – et nyt instrument 

Det første skridt mod et tættere militært samarbejde vil kunne gavne såvel Danmark som vores erhvervsliv. Debatindlæg af forsvarsminister Søren Gade i Berlingske Tidende i dag.

Belingske Tidende 28. december 2005, 2 sektion, magasin, side 15

Det første skridt mod et tættere militært samarbejde vil kunne gavne såvel Danmark som vores erhvervsliv.

Af Søren Gade, Forsvarsminister (V)

Den 26. oktober 2005 underskrev den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld og jeg en rammeaftale om samarbejde om missilforsvarsteknologi. Vi har gjort det af tre årsager. Vi har brug for indsigt i det amerikanske missilforsvarsprogram. Vi holder alle optioner åbne for at sikre et effektivt forsvar af det danske kongerige.

Vi ønsker at give industrien muligheder for at etablere højteknologisk samarbejde med det amerikanske forsvar eller med amerikansk forsvarsindustri.

Udfordringerne for vores hjemlige sikkerhed er i dag mere komplekse og uforudsigelige. Blandt de væsentlige nye trusler er international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. Det internationale samfund gør en stor indsats for at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben. Danmark bidrager aktivt til dette arbejde.

På trods heraf er det en trist kendsgerning, at disse våben og deres fremføringsmidler i form af ballistiske missiler kommer i hænderne på flere og flere aktører.
Herunder også stater, som ikke efterlever internationalt accepterede normer og regelsæt, og som giver anledning til bekymring på grund af deres retorik, deres uforudsigelige adfærd, og deres våbenprogrammer. De samme stater er også kendetegnet ved mangel på respekt for grundlæggende demokratiske institutioner.

I forhold til denne trussel er det vigtigt, at det internationale samfund står sammen om at lægge pres på de stater, der medvirker til spredning af masseødelæggelsesvåben. Og at vi udstrækker en hjælpende hånd til de stater, der gerne vil, men ikke kan leve op til deres forpligtelser på ikke-spredningsområdet.

Vi skal have det maksimale ud af den vifte af nedrustnings- og ikke-spredningsregimer, som er etableret i FN-regi. Det samme gælder de internationale eksportkontrolregimer, som har til formål at hindre, at udstyr og materialer falder i de forkerte hænder.

Vi må dog erkende, at disse politiske instrumenter ikke er perfekte. Det kan derfor være nødvendigt at supplere politiske og økonomiske instrumenter med militære instrumenter.

Vi må desværre også erkende, at trusler om gengældelse er mindre effektive mod den type stater, der i forvejen lader hånt om deres internationale forpligtelser og demokratiske værdier. I forhold til trusler fra denne type stater og fra terrorister kan missilforsvar være et nyttigt instrument.

Fra det øjeblik et ballistisk missil med masseødelæggelsesvåben er affyret, er et missilforsvarssystem, der kan benyttes til at nedskyde det fjendtlige missil, reelt det eneste mulige forsvar.

Den amerikanske regering arbejder på at udvikle og opstille et missilforsvarssystem, der i første omgang kan beskytte USA og på sigt kan udstrækkes til at yde beskyttelse af allierede. Fra dansk side har vi endnu ikke taget stilling til, om vi på sigt ønsker at opnå dækning af det amerikanske missilskjold, hvis det viser sig teknisk muligt. Behovet for missilforsvarssystemer skal ses i en større sammenhæng.

Mange faktorer af både politisk, militær, teknologisk og økonomisk karakter indgår i vurderingen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi fra dansk side aktivt følger udviklingen for at være klædt på til at træffe beslutninger, den dag det bliver aktuelt.

Et solidt beslutningsgrundlag er en vigtig forudsætning for at tage stilling til så væsentligt et spørgsmål. Med indgåelsen af aftalen om samarbejde om missilforsvarsteknologi har vi fået bedre muligheder for at følge udviklingen, og optionen er til stede.

Også NATO har udvikling af missilforsvar på dagsordenen. I år har NATO iværksat etablering af et taktisk missilforsvarssystem, dvs. et mobilt missilforsvarssystem primært til brug for beskyttelse af udsendte styrker mod angreb med kort- og mellemrækkende missiler.

På sigt kan et sådant system også bruges til at lægge en beskyttende ring om byer, der er vært for større civile begivenheder som eksempelvis de Olympiske Lege.

På lidt længere sigt skal der i NATO tages stilling til, hvorvidt man skal etablere et strategisk missilforsvarssystem – dvs. et fast stationeret system, der kan beskytte større befolkningscentre mod angreb med ballistiske missiler af alle rækkevidder.

Til udvikling af missilforsvar anvendes avancerede nye teknologier, der er på forkant med den teknologiske udvikling. Der er tale om meget dyre udviklingsprojekter. Teknologisk samarbejde med amerikansk forsvar og amerikansk forsvarsindustri er bl.a. derfor underlagt særlige restriktioner af både sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn.

Ved at indgå en samarbejdsaftale, som den aftale forsvarsminister Rumsfeld og jeg underskrev i oktober, får Danmark og dansk industri et »blåt stempel«, som kan åbne døre og give erhvervslivet muligheder. Danske virksomheder skal naturligvis selv vise, at de har noget at tilbyde.

Der er ingen automatik i tingene. Vi har med aftalen om samarbejde om missilforsvarsteknologi taget et først skridt mod et tættere samarbejde, som vil kunne gavne såvel Danmark som vores erhvervsliv.