Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Slovakiets forsvarsminister på besøg hos sin danske kollega.

Indholdsområde

 
Slovakiets forsvarsminister på besøg hos sin danske kollega. 
Den slovakiske forsvarsminister, hr. Juraj Liska, aflægger i dagene tirsdag den 12. og onsdag den 13. april 2005 officielt besøg i Danmark, hvor forsvarsminister Søren Gade er vært.
12-04-2005 - kl. 14:40

Hovedformålet med besøget er at drøfte aktuelle spørgsmål af fælles interesse, herunder internationale operationer, bilateralt samarbejde, transformation af NATO og nationale væbnede styrker samt danske erfaringer med forberedelse af medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd. Besøget vil omfatte bilaterale drøftelser, tjenestestedsbesøg og overværelse af øvelsesvirksomhed.

Juraj Liska er født den 29. november 1964. Han blev i 2002 valgt ind i parlamentet og samme år blev han valgt til borgmester i byen Trencin. Den 10. oktober 2003 blev Liska udnævnt til forsvarsminister. Liska har tidligere arbejdet på en maskinfabrik, hvorefter han etablerede sin egen virksomhed inden for forarbejdning af træ. Hans virksomhed har gradvist specialiseret sig i produktionen af saunaer. Juraj Liska er gift og har to børn.