Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren i Letland

Indholdsområde

 
Forsvarsministeren i Letland 
Forsvarsminister Søren Gade har den 20. – 21. marts besøgt Letland.
22-03-2006 - kl. 13:20

PRESSEMEDDELELSE
Forsvarsministeren i Letland
21. marts 2006


Forsvarsminister Søren Gade har den 20. – 21. marts besøgt Letland. Ministeren har her haft bilateralt møde med sin lettiske kollega og den lettiske præsident, samt møde i kredsen af forsvarsministre fra Polen, Tyskland, Litauen, Letland og Estland. Under besøget i Riga
besøgte Søren Gade endvidere det danske træningsteam (DATS), hvis primære opgave består i at yde støtte til uddannelse og træning af brigadestabe i de tre baltiske lande.


I anledning af forsvarsministerens besøg hos sin lettiske kollega, Linda Murniece, i Riga den 20. marts udtaler forsvarsministeren: ” Mit besøg i Riga bekræfter det nære venskab og samarbejde mellem Letland og Danmark, ikke mindst når det gælder det internationale
samarbejde, herunder i fredsstøttende operationer som fx i Kosovo. Danmark og Letland har gennem de seneste næsten 15 år opbygget et praktisk samarbejde der virker”.


I forlængelse af det bilaterale møde deltog forsvarsministeren den 21. marts i Riga i det såkaldte 3+3 møde med forsvarsministrene fra Polen, Tyskland, Litauen, Letland og Estland. På dagsordenen for mødet var bl.a. Multinational Corps North East i Stettin, Polen, og
korpsets planlagte anvendelse som en del af NATO hovedkvarteret i Afghanistan i 2007. Forsvarsminister Gade udtaler efter mødet: ”Mit møde med ministerkollegerne har været nyttigt. Vi er enige om at arbejde videre for, at Stettin-hovedkvarteret skal spille en så stor
rolle som muligt i NATO-operationen i Afghanistan i 2007. Det har også været glædeligt for mig at erfare et øget baltisk engagement i korpset”.


For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Kristian Fischer, tlf. 33 92 24 03, eller pressechef Jacob Winther, tlf. 25 27 45 23.


Forsvarsministeriet * Holmens Kanal 42 * 1060 København K * Telefon 33 92 33 20