Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeriets myndigheder støtter op om evakueringsindsatsen fra Libanon

Indholdsområde

 
Forsvarsministeriets myndigheder støtter op om evakueringsindsatsen fra Libanon 
Den igangværende evakuering af borgere fra Libanon er en stor opgave, som kræver en bred vifte af ressourcer. Forsvarsministeriets myndigheder bidrager også.
18-07-2006 - kl. 13:29

Beredskabsstyrelsen har sendt modtagehold med bl.a. sundheds- psykologi- og logistikeksperter til både Syrien og Cypern. Holdene bistår med at vurdere behovene samt opstille et modtageberedskab for de personer, som bliver evakueret ud af Libanon.

I alt 22 personer er udsendt, og i dag tirsdag udsendes yderligere 14 personer (befalingsmænd, frivillige og værnepligtige).

Der kan læses mere om Beredskabsstyrelsens indsats på styrelsens hjemmeside.

Også forsvaret bistår bl.a. med at chartre en passagerfærge til transport af evakuerede fra Libanon, ligesom et C130 Herkules fly er klar om nødvendigt.

Forsvaret vil også have et ambulancefly klar, hvis der bliver behov for at evakuere sengeliggende patienter.