Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nye nordiske forsvarsplaner

Indholdsområde

 
Nye nordiske forsvarsplaner 
Artikel af forsvarsminister Søren Gade. Bragt i Politiken den 21. april 2006.
21-04-2006 - kl. 11:15

Det var med nogen overraskelse, at jeg i Politiken onsdag læste Peter Viggo Jakobsens (PVJ) indlæg: ”Svanesang. Farvel til det nordiske militærsamarbejde?” Fra min stol kan jeg nemlig ikke genkende PVJ spådom om et ”farvel til det nordiske militærsamarbejde?”. Tværtimod er der i de seneste år faktisk kommet nye initiativer til i det nordiske forsvarsministrielle samarbejde. Med en lettere omskrivning af Mark Twains citat vil jeg sige, at rygtet om det nordiske militærsamarbejdes afgang ved døden er stærkt overdrevet.

Et godt eksempel på det udvidede samarbejde er det nylige nordiske initiativ for regionalt samarbejde med det vestlige Balkan. Her koordinerer de nordiske forsvarsministre deres aktiviteter, som skal bidrage til at opbygge demokratiske væbnede styrker i Serbien-Montenegro, Kroatien, Albanien, Makedonien og Bosnien-Hercegovina. I den nordiske kreds arbejder vi på et lignende initiativ samen med de tre baltiske lande i forhold til Ukraine. Det er også på sin plads at nævne, at Danmark nu bidrager til det svensk ledede Provincial Reconstruction Team i Mazar-E-Sharif i Afghanistan.

Jeg er ikke enig i, at det nordiske samarbejde ”ikke har nogen stor stjerne i hverken Forsvars- eller Statsministeriet”. Jeg værdsætter således meget de halvårlige møder med mine nordiske kolleger, hvor vi drøfter udviklingerne, herunder de enkelte landes deltagelse i internationale operationer.

Jeg er derimod enig med PVJ vedr. mulighederne for øget nordisk samarbejde f.eks. i regi af EU’s kampgrupper, og jeg vil endnu engang beklage, at vores EU-forsvarsforbehold forhindrer os i at deltage i EU’s operationer.

Jeg kan også tilslutte mig PVJ betragtninger vedr. den fortsatte værdi af det fællesnordiske FN-træningsprogram, som blandt andet omfatter udviklingen af en lang række FN-kurser. Disse kurser gennemføres stadigvæk, og jeg har mærket værdien heraf på min egen krop, da jeg deltog på FN-observatørkurset i Finland forud for min tid som FN-observatør i Mellemøsten.

Alt i alt er det klart, at det nordiske forsvarsministerielle samarbejde er i live – og at der er potentiale for yderligere udvikling også muligvis inden for FN.