Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Pressemeddelelse: Redegørelse offentliggøres

Indholdsområde

 
Pressemeddelelse: Redegørelse offentliggøres 
 
I dag offentliggøres regeringens redegørelse for faktuelle og retlige spørgsmål i tilknytning til danske styrkers tilbageholdelse og overladelse...
 
13-12-2006 - kl. 13:00

...af personer i Afghanistan i 1. halvår 2002.

Redegørelsen afleveres til Udenrigspolitisk Nævn i forbindelse med nævnets møde i dag kl. 13.00.

Sammenfattende fremgår det af redegørelsens beskrivelse af de faktuelle og retlige spørgsmål i tilknytning til danske styrkers tilbageholdelse og overladelse af personer til amerikansk varetægt i Afghanistan i 1. halvår af 2002, at regeringen gennem hele forløbet på fyldestgørende vis overfor Folketinget har klarlagt sagens faktiske omstændigheder og dens retlige grundlag.

Søren Gade udtaler i den anledning:
”Jeg er glad for på regeringens vegne at kunne udsende denne redegørelse. Jeg er tilfreds med, at den klart tilbageviser de beskyldninger, der har floreret siden filmen ”Den Hemmelige Krig” først blev lanceret i pressen. Dette gælder for eksempel beskyldninger om, at regeringen skulle have misinformeret Folketinget, at personer tilbageholdt af danske styrker skulle være endt på Guantanamo, eller at Danmark overtrådte sine folkeretlige forpligtigelser ved at overlade tilbageholdte til amerikansk varetægt. Jeg håber således, at der er sat en stopper for den række beskyldninger, der har mistænkeliggjort den store indsats som vores jægersoldater og frømænd udførte i Afghanistan i 2002.”

Redegørelsen kan læses i sin helhed her (Pdf-fil 249 kb)

Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressechef Jacob Winther, Forsvarsministeriet på telefon 2527 4523.

Bilag til redegørelsen

(Alle filer er pdf-filer og åbnes med Adobe Acrobat Reader)