Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget med forsvarsministeren i Afghanistan

Indholdsområde

 
Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget med forsvarsministeren i Afghanistan 
Pressemeddelelse: Delegation fra Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets Forsvarsudvalg er med forsvarsminister Søren Gade på besøg i Afghanistan.
23-11-2006 - kl. 10:37

Delegationen har bl.a. holdt møde i Kabul med præsident Karzai, hvor den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan blev drøftet.

Endvidere har politikerne haft lejlighed til at mødes med chefen for den Internationale Sikkerhedsstyrke i Afghanistan (ISAF) general Davis J. Richards, hvor man blandt andet også drøftede sikkerhedssituationen og genopbygningen af landet.

Endelig besøgte delegationen det danske styrkebidrag i det sydlige Afghanistan, hvor de mødtes med de danske soldater i Camp Bastion og i Kandahar, hvor de blev orienteret om det daglige arbejde og situationen i det sydlige Afghanistan.

Der er i alt ca. 400 danske soldater i Afghanistan, heraf ca. 310 befinder sig i det sydlige Afghanistan. Styrkebidragene bistår den afghanske regering med at udbrede sin myndighedsudøvelse til hele Afghanistan. Dette omfatter bl.a. gennemførelse af stabilitets- og sikkerhedsoperationer i koordination med de afghanske sikkerhedsstyrker samt samarbejde med de civile afghanske myndigheder om genopbygningsprojekter. 

Delegationen rejste fra København i mandags og forlader Afghanistan i dag torsdag.

Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget med forsvarsministeren i Afghanistan

Den politiske delegation består af:
Forsvarsminister Søren Gade (V)
Formand for UPN, Gitte Lillelund Bech, MF (V)
Formand for FOU, Allan Niebuhr, MF (K)
Fhv. minister Lone Dybkjær, MF (R)
MF Helle Torning Schmidt (S)
MF Pia Kjærsgaard (DF)
MF Jens Hald Madsen (V)
MF Per Kaalund (S)
MF Pia Christmas-Møller (K)

Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressechef Jacob Winther på tlf. 25 27 45 23.