Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Uformelt NATO-forsvarsministermøde i Portoroz, Slovenien

Indholdsområde

 
Uformelt NATO-forsvarsministermøde i Portoroz, Slovenien 
Forsvarsminister Søren Gade deltager den 28.-29. september 2006 i uformelt NATO-forsvarsministermøde i Portoroz, Slovenien.
27-09-2006 - kl. 13:18

Et hovedemne på mødet vil være Alliancens igangværende operationer, hvor fokus forventes at være på Afghanistan. Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i landet og der vil blive gjort status for NATO’s igangværende militære operation, ligesom spørgsmålet om evt. igangsættelse af den såkaldte fase 4 (østlige Afghanistan) ventes drøftet.

Forsvarsministeren ventes i forbindelse med drøftelsen bl.a. at ville understrege vigtigheden af at NATOs militære indsats i højere grad samtænkes og koordineres med de civile internationale organisationer og NGO’er, der også er til stede i missionsområder.

Et andet hovedemne på mødet i Portoroz vil være Alliancens transformation og kapacitetsudvikling. Her forudses et af hovedemnerne at være NATO’s Response Force, hvor der arbejdes på at kunne erklære styrken for fuldt operationel i forbindelse med NATO-topmødet i Riga den 28.-29. november 2006.

I forbindelse med det uformelle NATO-forsvarsministermødet afholdes endvidere formelt forsvarsministermøde i NATO-Ruslands Rådet.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Forsvarsministeriet, pressechef Jacob Winther, mobiltelefon 25 27 45 23.