Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Kommentar til debat om tilbageholdte

Indholdsområde

 
Kommentar til debat om tilbageholdte 
Som det fremgår af diverse medier vil der på mandag være premiere på en dokumentarfilm vedr. de danske specialstyrkers indsats i Afghanistan i 2002.
01-12-2006 - kl. 16:33

Filmen hedder ’Den Hemmelige Krig’ og er instrueret af Christoffer Guldbrandsen.

I forbindelse med udsendelsen har forsvarsministeren den 7. december 2005 givet et interview.

I dagens medieomtale kritiseres forsvarsministerens besvarelse af § 20 spørgsmål S 3926 vedr. tilbageholdelse af personer i Afghanistan. Det fremgår blandt andet, at 31 personer tilbageholdt af danske soldater angiveligt skulle være blevet mishandlet af amerikanske soldater.

Forsvarsminister Søren Gade udtaler i den forbindelse:
”Ingen har mere end mig en interesse i at komme til bunds i denne sag. Straks efter jeg hørte journalisternes påstand om overgreb tog jeg kontakt til såvel Forsvarschefen som Pentagon. Begge steder blev det bekræftet, at de 31 personer blev frigivet kort tid efter tilbageholdelsen.

Ligeledes havde hverken Pentagon eller Forsvarskommandoen oplysninger om ukorrekt behandling af disse personer. Jeg har endvidere flere gange – første gang for næsten 1 år siden – anmodet journalisterne om yderligere oplysninger om disse påståede mishandlinger. Disse oplysninger har journalisterne ikke ønsket at levere. Slutteligt bemærker jeg, at en lang række medier tilsyneladende har haft mulighed for at se dele af filmen; en mulighed som jeg ikke har haft.

Det påstås endvidere, at jeg skulle have givet urigtige oplysninger om hvorvidt de tilbageholdte skulle have status som krigsfanger. Dette kan jeg ikke genkende. I forbindelse med tilbageholdelsen af de personer som dokumentarfilmen handler om, blev det vurderet, at de pågældende personer ikke kunne anses som krigsfanger.

Under alle omstændigheder følger det af den humanitære folkeret, at uanset om tilbageholdte har krigsfangestatus efter 3. Genevekonvention eller har status som beskyttet person efter 4. Genevekonvention skal de behandles humant.”

Som besvarelse af spørgsmål fra Politiken fremsendte Forsvarsministeren i går et antal dokumenter til Politiken.

Disse dokumenter kan læses i deres helhed her: