Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nordisk Forsvarsministermøde i Sverige 29.-30. maj afsluttet

Indholdsområde

 
Nordisk Forsvarsministermøde i Sverige 29.-30. maj afsluttet 
Forsvarsminister Søren Gade deltog d. 29. og 30. maj 2007 i det halvårlige nordiske forsvarsministermøde - denne gang i Sandhamn, Sverige.
30-05-2007 - kl. 13:40

Forsvarsminister Søren Gade deltog d. 29. og 30. maj 2007 i det halvårlige nordiske forsvarsministermøde - denne gang i Sandhamn, Sverige.

På mødet drøftede forsvarsminister Søren Gade sammen med sine kolleger fra Finland, Island, Norge og Sverige bl.a. områder, hvor der kunne etableres et endnu tættere nordisk samarbejde, herunder også på det civile beredskabsområde.  Desuden var der en drøftelse af den aktuelle status i NATO-EU-forholdet samt en række internationale fredsstøttende operationer, herunder Afghanistan og Sudan.

Det blev besluttet at undersøge mulighederne for et tættere nordisk samarbejde i forbindelse med støtte til opbygning af afrikanske kapaciteter til deltagelse i fredsbevarende missioner.   

Forsvarsminister Søren Gade udtaler i den forbindelse:

”Det er min grundlæggende opfattelse, at der er et yderligere potentiale i det nordiske forsvarssamarbejde.

Jeg er derfor også glad for de positive reaktioner, jeg fik på mit indlæg om at analysere mulighederne for et tættere nordisk samarbejde i forbindelse med støtte til kapacitetsopbygning i Afrika. Vi traf en beslutning om nu at gå i gang med dette arbejde, og jeg ser vores beslutning som første skridt på vejen til at skabe endnu et rigtig godt og nyttigt element i det nordiske forsvarssamarbejde, som kan være med til rent faktisk at gøre en forskel.”

Forsvarsminister Søren Gade præsenterede i øvrigt på mødet en ny nordisk brochure om det Nordiske Initiativ, der omfatter det tætte nordiske samarbejde om støtte på sikkerhedssektorområdet i forhold til landene på det vestlige Balkan og i Ukraine. Brochuren kan hentes her. Nordisk initiativ (pdf)

For yderligere oplysninger kan Forsvarsministeriets pressevagt kontaktes på telefonnummer 23 23 65 00.