Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles

Indholdsområde

 
NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles 
Forsvarsminister Søren Gade deltager den 14.-15. juni 2007 i NATO forsvarsministermøde i Bruxelles, Belgien.
13-06-2007 - kl. 15:45
Det årlige formelle NATO-forsvarsministermøde finder sted den 14.-15. juni 2007 i Bruxelles, Belgien, med deltagelse af forsvarsminister Søren Gade.

Et af hovedemnerne på mødet vil være NATO’s operationer med vægten på operationen i Afghanistan. Endvidere vil forsvarsministrene drøfte den fortsatte omstilling af NATO med henblik på at styrke NATO som helhed, herunder evnen til at udføre operationer.

Andre hovedemner på mødet vil være NATO’s hurtige udrykningsstyrke (Nato Response Force) og NATO’s kommandostruktur.

Emnet missilforsvar forventes drøftet både i forbindelse med selve mødet og i forbindelse med det efterfølgende møde i NATO-Rusland Rådet.

I forbindelse med NATO-forsvarsministermødet afholdes endvidere forsvarsministermøder i NATO-Ukraine Kommissionen og i EAPC (Euro-Atlantic Partnership Council).

Der afholdes pressemøde i forbindelse med ministermødet. Pressemødet er planlagt til fredag 15. juni 2007 kl. 10.30 i mødelokalet ved den Danske Repræsentation i NATO’s Hovedkvarter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse hos Forsvarsministeriets pressevagt på telefonnummer 23 23 65 00.