Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Artikel om undersøgelse af tidligere irakisk tolk

Indholdsområde

 
Artikel om undersøgelse af tidligere irakisk tolk 
Nyhedsavisen bringer i dag, den 22. januar 2008, en artikel, ”Tolk anholdt efter blodbad”.
22-01-2008 - kl. 14:57

I artiklen hævdes, at forsvaret stoppede en undersøgelse af en tidligere irakisk tolk, som var blevet anholdt efter en blodig bilbombe i Irak. Forsvaret skulle angiveligt have frygtet, at sagen blev kædet sammen med sagen om, hvorvidt de tidligere tolke skulle have asyl i Danmark.

Det er ikke rigtigt. Sagens forløb var i hovedsagen således:

Den 8. juni 2007 orienterede Forsvarskommandoen Forsvarsministeriet om, at den danske bataljon i Irak havde modtaget information fra en kilde om, at en kurdisk iraker muligvis blev holdt fanget i Basra-området. Forsvaret understregede, at informationerne om den mulige tilfangetagelse var tilgået via telefon til bataljonen, hvorfor der kunne være en vis usikkerhed omkring korrektheden af de oplysninger, der blev meddelt i samtalen. Forsvaret oplyste endvidere, at den pågældende havde været ansat som tolk ved DANCON IRAK, HOLD 2 i ca. 3 måneder i 2003, hvorefter han fik arbejde ved Dansk Flygtningehjælp i Basra.

Dansk Flygtningehjælp oplyste i forlængelse heraf blandt andet, at den tilbageholdte havde arbejdet for Dansk Flygtningehjælp, og at den pågældende ved en fejltagelse havde været tilbageholdt af de irakiske myndigheder, men at han var blevet løsladt den 10. juni 2007. I forlængelse af løsladelsen havde flygtningehjælpen lokalt været i kontakt med vedkommende, og han ønskede ikke hjælp eller støtte fra danske myndigheder.

Når forsvaret således ikke fortsatte undersøgelserne vedrørende den pågældende, var det væsentligst fordi, den pågældende var anholdt ved en fejltagelse og nu løsladt igen.

Disse oplysninger blev meddelt Nyhedsavisens journalist den 21. januar 2008.