Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Beredskabssymposium 2008

Indholdsområde

 
Beredskabssymposium 2008 
Invitation til symposium om udviklingen af samfundets samlede beredskab. Tema: "Udfordringer for et effektivt og robust beredskab"
07-04-2008 - kl. 10:40

Forsvarsministeriet afholder i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark v/Militærteknisk Forening ”Symposium om udviklingen af samfundets samlede beredskab”.

Symposiet afholdes torsdag den 8. maj 2008
i Ingeniørforeningens konferencelokaler på Kalvebod Brygge nr. 31-33 i København.

Symposiet skal ses som en opfølgning på det symposium om fremtidens totalforsvar, som Forsvarsministeriet afholdt i efteråret 2005. Siden har der både været politisk fokus på og stor aktivitet inden for beredskabsområdet.

Der er ikke mindst indgået en ny aftale om redningsberedskabet efter 2006, hvor redningsberedskabet på en række områder er blevet styrket. Derudover er flere nye og væsentlige initiativer blevet implementeret på beredskabsområdet, blandt andet etableringen af en National Operativ Stab og en International Operativ Stab samt etableringen af 12 regionale beredskabsstabe.

Temaet for dette års symposium er ”Udfordringer for et effektivt og robust beredskab”. Inspirationen til temaet er blandt andet hentet fra erfaringer og evalueringer af de seneste nationale krisestyringsøvelser.

Erfaringerne fra både national krisestyringsøvelse 2005 og 2007 viser, at det er en stor udfordring for beslutningstagerne i krisestyringssystemet at få overblik og skabe et fælles situationsbillede. Samtidig er god kommunikation internt mellem beredskabsmyndighederne samt mellem beredskabsmyndighederne og befolkningen, pressen og lignende en afgørende forudsætning for en effektiv indsats og dermed for et bedre beredskab.

Forsvarsminister Søren Gade åbner symposiet med et indlæg, som efterfølges af en række udenlandske og indenlandske talere og debattører.

Symposiet retter sig mod de myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner med flere der til daglig beskæftiger sig med beredskabsspørgsmål.

Tilmelding til symposiet sker gennem Ingeniørforeningen i Danmark, nærmere oplysninger kan ses her: