Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Bistandskonventionen vedtaget

Indholdsområde

 
Bistandskonventionen vedtaget 
Ny lov gør det lettere for Danmark at modtage international katastrofebistand. Den såkaldte Bistandskonvention, som omhandler Danmarks modtagelse af international katastrofebistand, er vedtaget i Folketinget.
24-06-2008 - kl. 11:30

Lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde (den såkaldte Bistandskonvention) blev støttet af samtlige partier i Folketinget med undtagelse af de nordatlantiske mandater og blev den 10. juni 2008 vedtaget af Folketinget.

Loven giver forsvarsministeren mulighed for at udarbejde regler for modtagelse af international katastrofebistand i Danmark i tilfælde af nukleare ulykker og radiologiske nødstilfælde.

Loven sikrer, at Danmark kan betale eventuelle udgifter i tilfælde af erstatningskrav over for det udenlandske personel. Det betyder, at den danske stat har mulighed for at udbetale erstatning i tilfælde hvor udenlandsk personel – under udførslen af bistandsarbejde i Danmark – f.eks. kommer til at forrette skade på materiel, personer eller andet.

I tilfælde hvor skaderne er begået som følge af såkaldte forsætlige eller groft uagtsomme handlinger, udbetaler den danske stat dog ikke erstatning. Danmarks erstatningsansvar vil således begrænse sig til skader, hvor den der volder skaden højest har udvist såkaldt simpel uagtsomhed i forbindelse med skaden.

På samme måde får det personel, som yder hjælp i Danmark, immunitet på det strafferetslige område. Dog forbeholder Danmarks sig retten til at retsforfølge det udenlandske personel for handlinger begået som følge af såkaldte forsætlige eller groft uagtsomme handlinger.

Under udførslen af hjælpearbejdet i Danmark skal det udenlandske personel ifølge loven om Bistandskonvention heller ikke betale skat i Danmark – også selvom den pågældende opholder sig længere end seks måneder i landet.

Loven kan findes på www.retsinfo.dk på dette link:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id="120246