Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danmark sender observationshelikoptere til Afghanistan

Indholdsområde

 
Danmark sender observationshelikoptere til Afghanistan 
I bestræbelserne på at øge sikkerheden for de udsendte styrker er det besluttet at forstærke det danske styrkebidrag i Afghanistan med observationshelikoptere.
08-04-2008 - kl. 17:00

Forsvarsminister Søren Gade udtaler i forbindelse med udsendelsen af observationshelikopterne:

”Soldaterne i Afghanistan løser hver eneste dag en vigtig og vanskelig opgave. De danske styrker har gjort et fremragende stykke arbejde, men desværre ikke uden omkostninger.
En forstærkning af det danske styrkebidrag med observationshelikoptere vil bidrage til at øge sikkerheden – specielt nu hvor afgrøderne vokser, og operationsområdet dermed bliver mindre overskueligt.

Observationshelikoptere under dansk kommando vil således give større sikkerhed for, at enhederne på jorden kan støttes med observation i lukket terræn. Helikopterne vil give mulighed for at observere ”bag fjendens linjer” og i forbindelse med landevejstransporter. Dermed får de danske soldater bedre mulighed for at opdage vejsidebomber og lignende.
Det glæder mig, at partierne bag indsatsen i Afghanistan alle bakker op om regeringens beslutning.”

Det kan oplyses, at der ikke sker ændringer i opgaverne for det danske styrkebidrag.

Observationshelikopterne indgår i et helikopterdetachement, som er opbygget blandt andet på baggrund af de erfaringer, som blev indhentet, da forsvaret sidst havde et helikopterdetachement udsendt til Irak i andet halvår af 2007.

Helikopterbidraget består af 2-4 Fennec-helikoptere samt 50-75 personer, som er klar til udsendelse om ca. to måneder.

For yderligere oplysninger henvises til Forsvarsministeriets pressevagt på telefon 23 23 65 00.