Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret sælger Ammunitionsarsenalet

Indholdsområde

 
Forsvaret sælger Ammunitionsarsenalet 
Forsvaret overdrager 29. april 2008 det såkaldte Ammunitionsarsenal til EXPAL, som er en del af den spanske MAXAM Group
21-04-2008 - kl. 14:15

Folketingets finansudvalg tilsluttede sig den 17. april 2008 forsvarets salg af det såkaldte Ammunitionsarsenal, der er beliggende i Elling i Nordjylland. Ammunitionsarsenalet står for produktion og levering af hovedparten af håndvåbenammunitionen til forsvaret.

Ammunitionsarsenalet overdrages 29. april 2008 til køberen EXPAL. EXPAL er en del af den spanske MAXAM Group, der herhjemme er mest kendt for ammunition til jagt og sport under varemærket RIO.

Ammunitionsarsenalet vil under det nye ejerskab også i fremtiden levere ammunition til forsvaret

Salget af Ammunitionsarsenalet blev indledt i begyndelsen af 2007. I valget af køber blev der lagt vægt på, at aftalen i forhold til pris, levering og den fortsatte udvikling af arsenalet skulle give det bedste resultat for både forsvaret og de medarbejdere, som er ansatte ved Ammunitionsarsenalet.

I forbindelse med salget udtaler forsvarsminister Søren Gade:

"Det er min vurdering, at der er tale om en god aftale, som også kommer Ammunitionsarsenalets ansatte til gode. Salget af Ammunitionsarsenalet giver blandt andet mulighed for fuldt ud at udnytte det udviklingspotentiale, som arsenalet besidder. Det glæder mig, at der nu ligger en endelig afklaring for medarbejderne. Jeg er sikker på, at de vil blive tilfredse med resultatet".

Det nuværende forsvarsforlig lægger vægt på, at forsvaret fremover fokuserer på løsning af kerneopgaver som opstilling og indsættelse af operative enheder til nationale og internationale opgaver. Derfor blev det i forliget bl.a. besluttet at udskille en række støtteopgaver fra forsvarets virksomhed, herunder Ammunitionsarsenalet.

For yderligere oplysninger kontakt Forsvarsministeriets pressevagt på telefon 23 23 65 00.