Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren taler ved NATO-seminar om fremtidens udfordringer

Indholdsområde

 
Forsvarsministeren taler ved NATO-seminar om fremtidens udfordringer 
NATOs topledere mødes i disse dage i København for at drøfte fremtidens udfordringer og risici på det sikkerhedsmæssige område. Forsvarsminister Søren Gade taler ved seminaret.
15-10-2008 - kl. 10:51
15.-16. oktober samles akademikere fra hele verden og topfolk fra NATO i Købehavn til et NATO-seminar om fremtidens sikkerhedsudfordringer og -trusler. Seminaret finder sted i regi af NATO’s såkaldte Supreme Allied Commander Transformation (SACT). Seminaret har til formål at give det Nordatlantiske Råd og NATOs Militærkomite et grundlag for en strategisk debat om fremtidens sikkerhedsudfordringer og trusler.

Forsvarsministeren vil ved seminaret tale om vigtigheden af, at NATOs væbnede styrker fortsætter med at omstille sig, så de bliver mere mobile, moderne og i stand til at arbejde sammen internt og eksternt. Denne proces skal sikre, at NATO-styrkerne også fremover er bedst muligt rustet til indsats i internationale operationer. I forbindelse med seminaret vil Forsvarsministeren få lejlighed til separate drøftelser med NATO’s generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer.

Foruden en lang række repræsentanter fra det akademiske, det militære og det sikkerhedspolitiske område deltager bl.a. forsvarschefen, admiral Tim Sloth Jørgensen, NATO’s Generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, Chefen for NATOs Militærkomite, admiral Giampaolo di Paola, samt den øverste chef for den allierede transformationskommando general James N. Mattis.

For yderligere information kontakt Forsvarsministeriets pressevagt på telefonnummer 23 23 65 00.