Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

H.K.H. Kronprins Frederik og forsvarsminister Søren Gade i Afghanistan

Indholdsområde

 
H.K.H. Kronprins Frederik og forsvarsminister Søren Gade i Afghanistan 
H.K.H. Kronprins Frederik og forsvarsminister Søren Gade er netop nu på vej hjem fra det sydlige Afghanistan, hvor de har besøgt de danske soldater.
03-12-2008 - kl. 12:08

H.K.H. Kronprins Frederik og forsvarsminister Søren Gade har på deres tre dage lange ophold i det sydlige Afghanistan besøgt de danske lejre. H.K.H. Kronprinsen og forsvarsministeren har dermed oplevet soldaternes operations- og levevilkår på tæt hold, ligesom de har haft lejlighed til at tale med soldaterne om deres oplevelser samt takke dem for deres indsats.

H.K.H. Kronprinsen og ministeren ankom mandag aften til den fremskudte operationsbase Armadillo. Her overnattede de og levede på lige fod med soldaterne, hvilket indebærer sovepose, feltseng og feltrationer. Derfra gik turen til den fremskudte operationsbase Price, hvor delegationen overnattede igen, og videre til Camp Bastion.

Turen bød også på et besøg i distriktscentret ved Gereshk samt et møde med Gereshks distriktsguvernør Adbul Ahad Khan og byens borgmester Said Dur Ali Shar.

Der er for tiden cirka 690 danske soldater ved NATO’s International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan, hvoraf hovedparten befinder sig i og omkring byen Gereshk i Helmand provinsen i det sydlige Afghanistan.