Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny forsvarschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

Indholdsområde

 
Ny forsvarschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste 
Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen bliver ny forsvarschef. Kontreadmiral Finn Hansen tiltræder som ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
08-01-2008 - kl. 11:54

Fra 1. august 2008 udnævnes viceadmiral Tim Sloth Jørgensen til ny forsvarschef. Kontreadmiral Finn Hansen tiltræder som ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 1. marts 2008.

Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen bliver den nye forsvarschef fra 1. august 2008 og afløser samtidig den nuværende forsvarschef, general Hans Jesper Helsø, som går på pension. Tim Sloth Jørgensen er efter Forsvarsministeriets indstilling i dag ved kongelig resolution udnævnt til admiral fra 1. august 2008.

Tim Sloth Jørgensen er 56 år og har gjort alsidig tjeneste i forsvaret, herunder blandt andet som sagsbehandler i Forsvarsministeriet, sektions- og afdelingschef i Forsvarskommandoen og chef for Søværnets Operative Kommando. Viceadmiralen har siden 2002 været chef for Forsvarsstaben.

Fra 1. marts 2008 tiltræder kontreadmiral Finn Hansen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og afløser dermed den nuværende chef, kontreadmiral Jørn Olesen, som ligeledes går på pension.

Finn Hansen er 50 år og har ligeledes en alsidig baggrund i forsvaret og Forsvarsministeriet. Finn Hansen har de seneste to år varetaget stillingen som chef for Forsvarets Materieltjeneste.

Stillingen som chef for Forsvarsstaben (lønramme 40) samt en ny stilling som National Materieldirektør og chef for Forsvarets Materieltjeneste i lønramme 40 forventes af Forsvarsministeriet som noget nyt at blive opslået ledige til besættelse på åremål.