Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Deltidsansatte brandmænd

Indholdsområde

 
Deltidsansatte brandmænd 
Redegørelse om deltidsansatte brandmænd
17-11-2009 - kl. 15:00
Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet har i en tværministeriel arbejdsgruppe belyst fastholdelses- og rekrutteringssituationen for deltidsansatte brandmænd, herunder betydningen af de nye regler for supplerende dagpenge. Arbejdsgruppen har nu afsluttet dens arbejde og fremlagt sin redegørelse.

Redegørelsen viser, at rekrutteringsudfordringen for redningsberedskabet de seneste tre år har været mindre end den generelle udfordring for arbejdsmarkedet. Det skønnes på baggrund af statistiske opgørelser, at op til 30 deltidsansatte brandmænd årligt vil blive berørt af reglerne for supplerende dagpenge.
Redegørelsen peger også på en række mere strukturelle udfordringer for den fremtidige rekruttering og organisering af redningsberedskabet med mange deltidsansatte brandmænd. Samfundsudviklingen gør, at stadigt færre personer bor og arbejder inden for samme afgrænsede geografiske område, ligesom der skal afses tid til vagter, øvelser, uddannelse mv.
Med henblik på at imødegå rekrutteringsudfordringerne har regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2010 indgået aftale om følgende tre områder:
  • Mere systematisk rekruttering. I dag sker størstedelen af rekrutteringen af deltidsbrandmænd via mund til mund. Regeringen lægger op til mere systematiske rekrutteringsstrategier, herunder ved brug af jobnet.dk. 
     
  • Pulje til rekrutteringsinitiativer. Der afsættes en pulje på 2 mio.kr. i 2010. Puljen kan støtte konkrete rekrutteringsinitiativer i kommuner og foreninger mv. Puljen administreres af Beredskabsstyrelsen.
     
  • Bedre vejledning. Reglerne om forbrug af retten til supplerende dagpenge og fradrag for arbejde i dagpenge er meget komplekse. Derfor udsendes en vejledning til alle a-kasser med henblik på at sikre ensartet administration.

Aftaletekst om FL10 (se aftaletekst side 62)

  • Bedre organisering og planlægning. Der er et væsentligt potentiale ved en bedre organisering af beredskabet i kommunerne. Fx kan kommunerne i højere grad overveje at fuldtidsansætte deltidsbrandmænd og benytte ledig tid til at få løst andre serviceopgaver i kommunen. Der er samtidig behov for en mere hensigtsmæssig vagtplanlægning, hvor deltidsbrandmænd, der er ledige fra deres hovedstilling, får bedre mulighed for at samle uger med fri hhv. tjeneste i stedet for sporadiske vagter hver uge, som det forekommer i dag. Det vil medvirke til, at retten til supplerende dagpenge opbruges langsommere.
     
  • Opfordring til parterne på beredskabsområdet. Regeringen opfordrer parterne på beredskabsområdet til at tage højde for dagpengelovgivningens fradragsregler og regler om løn og arbejde, som bruger af 30-ugers-retten, ved indgåelse af de kommende overenskomstaftaler for deltidsansatte brandmænd.
     
  • Løbende opfølgning. Regeringen vil fortsat løbende følge udviklingen indenfor beredskabet, herunder rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.