Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsminister Søren Gade besøger Israel

Indholdsområde

 
Forsvarsminister Søren Gade besøger Israel 
Forsvarsminister Søren Gade
Forsvarsminister Søren Gade besøger centerets svømmehal sammen med Ora Chayoun og Formand for soldater veteranforeningen, Chaim
Forsvarsminister Søren Gade
 
06-12-2009 - kl. 14:08

Forsvarsminister Søren Gade besøger i disse dage Israel. Under sit besøg vil forsvarsministeren afholde samtaler med den israelske vice-premierminister og forsvarsminister, Ehud Barak, og blandt andet diskutere sikkerhedssituationen i regionen.

Søren Gade vil endvidere blive orienteret om den israelske veteranpolitik, og mandag eftermiddag besøger forsvarsministeren et israelsk rehabiliteringscenter for at få et førstehåndsindtryk af de israelske tiltag over for veteraner - især de, der er kommet til skade efter kamphandlinger.

Mandag besøger forsvarsministeren desuden en israelsk brigade for at få forevist israelske beskyttelsesforanstaltninger mod vejsidebomber. I samme forbindelse aflægger han besøg hos to israelske virksomheder, som begge arbejder med beskyttelsesmateriel såsom overvågningssystemer til beskyttelse af militære lejre og udstyr, der kan opdage sprængladninger.

Tirsdag formiddag byder programmet på besøg hos UNTSO – United Nation Truce Supervision Organisation – som er FN’s første fredsbevarende operation oprettet i 1948.
Søren Gade har selv været udsendt som FN-observatør i missionen i 1990-91 og vil benytte lejligheden til at hilse på de nuværende danske observatører og stabsofficerer samt møde UNTSO-chefen, generalmajor Robert Mood fra Norge. Danmark har i alt 11 officerer udstationeret ved UNTSO.

Søren Gade i samtale med rehabiliteringscenterets cheftræner på centerets bordtennishold
Søren Gade i samtale med rehabiliteringscenterets
cheftræner på centerets bordtennishold