Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Ny flagdag for Danmarks udsendte

Indholdsområde

 
Ny flagdag for Danmarks udsendte 
Regeringen har besluttet, at den 5. september skal være flagdag for Danmarks udsendte.
01-05-2009 - kl. 16:00

Formålet med den nye flagdag er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark som led i Danmarks aktive internationale engagement på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller en minister. Dermed angår flagdagen den samme personkreds som det kommende nationale monument over Danmarks internationale indsats. 

Regeringen har lagt vægt på at finde en neutral dato for, at der kan være størst mulig tilslutning til dagen. Valget af den 5. september som flagdag bygger på en fælles indstilling fra tre personer med særlig historisk indsigt.

Det er væsentligt for regeringen at anerkende den fremragende og professionelle indsats, som danske soldater og andre offentligt udsendte yder i en række af verdens konfliktområder, og både flagdagen og det kommende monument er vigtige elementer i denne anerkendelse.