Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Skitse til Monument for Danmarks Internationale Indsats offentliggjort

Indholdsområde

 
Skitse til Monument for Danmarks Internationale Indsats offentliggjort 

Forsvarsminister Søren Gade var med, da valget af kunstneren bag Monument for Danmarks Internationale Indsats blev offentliggjort.

Kunstneren Finn Reinbothe fremviser sin skitse til Monument for Danmarks Internationale Indsats

Kunstneren Finn Reinbothe skal udforme Danmarks officielle monument for de udsendte. Det stod klart efter et pressemøde i Bageriet på Kastellet tirsdag, hvor fem indsendte forslag vil være udstillet. I respekt for de mange, der har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder, for dem der er udsendt nu og for dem, der er omkommet, har regeringen besluttet, at der skal etableres et monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948. Monumentet placeres i Kastellet og forventes indviet på Flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september 2011.

 
Forsvarsminister Søren Gade indledte pressemødet med at udtrykke sin tak til komitéen bag projektet og til kunstnerne, hvorefter general Jesper Helsø som formand for Dommerkomitéen offentliggjorde valget.

 
Landskomiteen og Dommerkomiteen for Monumentet for Danmarks Internationale Indsats, der har Hendes Majestæt Dronningen som protektor, havde efter vurdering og bedømmelse af de fem kunstneres forslag indstillet til Forsvarsministeren om det endelige valg af monument og kunstner.

 
Siden 1948 har det officielle Danmark haft ca. 95.000 mænd og kvinder udsendt til konflikt- og katastrofeområder. Disse mennesker har alle frivilligt og for mange i kraft af deres normale arbejde i de væbnede styrker, politiet, beredskabskorpset og andre dele af det officielle Danmark ydet en stor indsats med at skabe fred og et bedre liv for andre mennesker mange steder i verden. 95 af de udsendte kom aldrig hjem igen til deres pårørende, der for altid må leve med det tab, det er at miste en af sine kære.