Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Træning af dansk F-16 afvisningsberedskab i f.m. Anders Fogh Rasmussens hjemkomst til Danmark den 6. april 2009

Indholdsområde

 
Træning af dansk F-16 afvisningsberedskab i f.m. Anders Fogh Rasmussens hjemkomst til Danmark den 6. april 2009 
En journalist fra Ekstrabladet har henvendt sig til forsvaret med henblik på at få oplyst, om der den 6. april 2009 med F-16 fly blev gennemført eskortering af Anders Fogh Rasmussen som markering af hans udnævnelse til NATO’s generalsekretær.
16-04-2009 - kl. 10:00

Anders Fogh Rasmussen blev som bekendt den 6. april 2009 fløjet fra Tyrkiet til Danmark i et af flyvevåbnets Challenger-fly.

Forsvaret har i forbindelse med sin besvarelse af journalistens henvendelse oplyst, ”at flyvevåbnets F-16 afvisningsberedskab den 6. april 2009 gennemførte et ”intercept” i forbindelse med flyvningen med Challenger-flyet jf. ovenfor. Flyvningen med F-16 fra afvisningsberedskabet blev gennemført som en træningsmission. Flyvevåbnet søger at udnytte alle muligheder for at træne afvisningsberedskabet ved indsættelse mod danske militærfly, herunder også Challenger-fly, hvor medlemmer af Kongehuset, ministre mfl. er passagerer. Man træner ved disse flyvninger bl.a. evnen til at håndhæve suverænitet i dansk luftrum ved hurtig identifikation af ”fremmede” luftfartøjer, at foretage visuel inspektion af luftfartøjer i nød samt formationstræning mv.”

Forsvaret har afslutningsvis over for journalisten bemærket, at formålet med den omtalte indsættelse af F-16 flyene den 6. april 2009 var at træne afvisningsberedskabet og ikke at gennemføre en ”eskortering” af Anders Fogh Rasmussen.”