Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Dansk soldat dræbt under patrulje i Afghanistan

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Dansk soldat dræbt under patrulje i Afghanistan 

En dansk soldat har mistet livet under en patrulje til fods i Helmand-provinsen i Afghanistan.

14-11-2010 - kl. 15:50
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech udtaler i den forbindelse:

”Det gjorde mig ondt, da jeg her til middag modtog meddelelsen om, at vi har mistet en dansk soldat i Helmand-provinsen. Den dræbte soldat blev ramt af en improviseret sprængladning under en fodpatrulje, hvor også en afghansk tolk i dansk tjeneste blev såret.

Mine tanker går først og fremmest til den dræbtes familie og pårørende. De har min største medfølelse, og deres tab påvirker os alle. Jeg tænker også på tolkens familie og pårørende og ikke mindst på vores soldater, som ufortrødent skal fortsætte deres opgave på missionen i Helmand-provinsen, trods tabet af en god kollega og kammerat. Vores soldater har en vigtig og vanskelig opgave at løse i Afghanistan for at sikre os fred og frihed. Jeg er overbevist om, at de – trods dagens tragiske hændelse – fortsat vil møde de mange udfordringer dygtigt og professionelt.”  

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00