Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

En samlet veteranpolitik

Indholdsområde

 
Nyhed 
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og socialminister Benedikte Kiær
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og socialminister Benedikte Kiær fremlagde Regeringens veteranpolitik i dag 

En samlet veteranpolitik 

Veteranpolitikken beskriver rammerne for, hvordan den allerede eksisterende indsats skal videreudvikles.

13-10-2010 - kl. 11:00
Det danske samfund skal anerkende sine veteraner og samtidig sørge for støtte til både veteraner og pårørende, som har brug for det. Det er temaet i regeringens veteranpolitik, som forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og socialminister Benedikte Kiær i dag fremlagde på Kastellet i København.

Veteranpolitikken beskriver rammerne for, hvordan den allerede eksisterende indsats skal videreudvikles. Her vil de nye tiltag løfte indsatsen på flere punkter understreger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech:

”Først og fremmest er det vigtigt, at vi anerkender veteranerne for den indsats, som de har ydet. Derudover indeholder den nye veteranpolitik væsentlige forbedringer for vores sårede soldater – psykisk såvel som fysisk sårede. Regeringen sætter handling bag politikken med nitten konkrete initiativer, der styrker anerkendelsen og støtten til vores veteraner og deres pårørende. I samspil med stærke frivillige kræfter vil vi blive endnu bedre til at løfte den samfundsopgave, som veteranpolitikken udgør.” udtaler Gitte Lillelund Bech.

Der skal øget fokus på de psykisk og fysisk sårede veteraner mener indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. Han hæfter sig især ved, at der bliver øget specialisering og lettere adgang til behandling af veteraner med behov for psykiatrisk behandling. Endvidere lægger han vægt på, at også de fysisk sårede modtager den bedst mulige behandling.

”Det er næsten symbolsk, at vi fremsætter forslag om en veteranpolitik samtidigt med, at vi afvikler veteranpolitikken for de sønderjyske veteraner efter 1. verdenskrig. Vi skylder veteranerne et særligt hensyn. Selvfølgelig skal de have al den støtte vi overhovedet kan give dem inklusive sportsproteser og traumebehandling m.v.”, siger Bertel Haarder.

Socialminister Benedikte Kiær glæder sig over, at kommunerne nu kan få bedre rådgivning, når de skal håndtere sager med veteraner. Endvidere kan kommunale sagsbehandlere også blive klædt bedre på til at håndtere netop veteraners forhold.

”Det er vigtigt, at vi med veteranpolitikken også styrker kommunernes viden om veteranernes særlige vilkår. Det vil føre til en bedre og mere målrettet hjælp” afslutter Benedikte Kiær.

 
For yderligere kommentarer kontakt følgende:

Pressevagten, Forsvarsministeriet på telefon 23 23 65 00
Martin Deichmann, presseansvarlig, Indenrigs- og Sundhedsministeriet på telefon 72 26 94 14
Jesper Høvsgaard Termansen, presseansvarlig, Socialministeriet på telefon 33 92 47 49 eller mobil 40 70 69 01

Pressevagt

Pressen kan henvende sig til ministeren og ministeriet via pressevagten på telefon: 23 23 65 00.