Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren besøger de tre baltiske lande

Indholdsområde

 
Nyhed 
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech modtages i Litauen af sin kollega Rasa Jukneviciene
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech modtages i Litauen af sin kollega Rasa Jukneviciene 

Forsvarsministeren besøger de tre baltiske lande 

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech besøger den 15. og 16. november 2010 Estland, Letland og Litauen.

15-11-2010 - kl. 12:35
Formålet med turen er at konsultere de tre baltiske ministerkolleger forud for NATO-topmødet i Lissabon den 19.-20. november 2010, hvor blandt andet NATO’s nye strategiske koncept skal vedtages.

Siden NATO’s strategiske koncept blev revideret i 1999, er Estland, Letland og Litauen blevet medlemmer af både NATO og EU, og det dansk-baltiske forhold gået fra at være baseret på dansk støtte til balterne til et forhold mellem ligeværdige alliancepartnere, der drøfter håndteringen af forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer.

Ministeren vil dels drøfte landenes forventninger til det kommende NATO-topmøde i Lissabon, dels muligheder for generelt at videreudvikle det forsvarspolitiske samarbejde med de baltiske lande. Det gælder også potentialet i at styrke anvendelsen af civil og militær samtænkning (såkaldt ”comprehensive approach”) i regi af NATO.

Med den netop tiltrådte lettiske forsvarsminister vil ministeren drøfte muligheden for at affiliere den lettiske brigade til Danske Division.

Forsvarsministeren vil endvidere få lejlighed til at drøfte mulighederne for et evt. samarbejde vedrørende nordiske bidrag til FN og FN-missioner samt Afghanistan-indsatsen, hvor både Estland, Letland og Litauen bidrager.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00