Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministermøde i Oslo

Indholdsområde

 
Nyhed 
De nordiske og baltiske flag
De nordiske og baltiske flag 

Forsvarsministermøde i Oslo 

Forsvarsministeren mødes med de nordiske og baltiske lande i Oslo, hvor også Polen, Tyskland og UK vil være repræsenteret.

08-11-2010 - kl. 12:59
Forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, mødes den 9. – 10. november i Oslo med sine ministerkolleger fra de nordiske og baltisk lande. Med henblik på at kunne drøfte sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer samt muligheder for et styrket samarbejde i Nordeuropa vil en del af det nordisk-baltiske møde i år være udvidet med deltagelse fra Polen, Tyskland og UK.

På mødet med sine nordiske kolleger vil forsvarsministeren få lejlighed til at drøfte den videre udvikling af det nordiske samarbejde om opbygning af forsvarskapaciteter i Østafrika.

Herudover vil forsvarsministeren få lejlighed til at drøfte mulighederne for et evt. nordisk samarbejde vedr. nordiske bidrag til FN og FN-missioner, Afghanistan samt landenes forventninger til det kommende NATO-topmøde i Lissabon, der finder sted i slutningen af næste uge.

Møderne vil samtidig være en anledning for de nordiske forsvarsministre til at drøfte mulighederne for at videreudvikle det forsvarspolitiske samarbejde med de baltiske lande.

Pressevagt

Pressen kan henvende sig til ministeren og ministeriet via pressevagten på telefon: 23 23 65 00.