Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Patient nr. 100.000 på nødhospitaler i Pakistan

Indholdsområde

 
Nyhed 
Nødhospital i Pakistan
Et af Beredskabsstyrelsens nødhospitaler i Pakistan 

Patient nr. 100.000 på nødhospitaler i Pakistan 

Efter to måneder i Pakistan har Beredskabsstyrelsens nødhospitaler og mobile klinikker nu behandlet mere end 100.000 pakistanere. Det svarer til omkring 2.000 behandlede patienter om dagen.

12-11-2010 - kl. 11:35
Det er nu to måneder siden, at Beredskabsstyrelsen – efter anmodning fra EU – sendte tre mobile nødhospitaler til den pakistanske Sindh-provins. De omfattende oversvømmelser medførte et behov for en hurtig og effektiv indsats mod en række af de følgesygdomme, såsom dehydring, lungesygedomme, diarre og infektioner, der følger i kølvandet på en humanitær katastrofe.

Torsdag den 11. november 2010 rundede de mobile nødhospitaler patient nummer 100.000, hvilket svarer til et gennemsnit på ca. 2.000 behandlede patienter om dagen. Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech udtaler i forbindelse med denne milepæl:

”Jeg er stolt over, at vores nødhospitaler og mobile klinikker i den grad har gjort en forskel. Pakistan står med en kæmpe udfordring efter den store oversvømmelse, og derfor er jeg glad for, at den danske indsats er med til at løfte landet i den rigtige retning,” siger Gitte Lillelund Bech.

De mobile nødhospitaler og det resterende danske sundhedspersonale på seks personer forventes hjemtaget i midten af december, idet bl.a. medicin og mindre telte vil blive overdraget til de lokale sundhedsmyndigheder eller FN.

Udsendelsen af de tre nødhospitaler skete om bord på to transportfly. Et af disse fly var et af forsvarets fuldtidschartrede transportfly. Transportflyet er en del af LUFTARK-projektet, som er en national strategisk transport kapacitet. Flyvningen skete i rammen af NATO´s humanitære luftbro til Pakistan. EU finansierede hovedparten af transporten.

Udenrigsministeriet har finansieret selve Beredskabsstyrelsens indsats i Pakistan.

Læs mere om Beredskabsstyrelsens indsats i Pakistan på www.brs.dk  

Eksterne links

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00