Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Orientering om den såkaldte tolkesag fra 2002

Indholdsområde

 
Nyhed 
 

Orientering om den såkaldte tolkesag fra 2002 

Forsvarsministerens udtalelse i forbindelse med orientering om den såkaldte tolkesag fra 2002 til Udenrigspolitisk Nævn

22-09-2010 - kl. 14:50
I forlængelse af forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs udtalelse den 15. september 2010 om de nye oplysninger i relation til den tidligere auditørundersøgelse fra 2005 af den såkaldte tolkesag fra 2002 udtaler forsvarsministeren følgende:

”Jeg har i dag, under skærpet fortrolighed i henhold til nævnslovens § 4, orienteret Nævnet om den seneste udvikling i tolkesagen.

Jeg har i den forbindelse bl.a. bekræftet, at auditørerne har genoptaget den strafferetlige un-dersøgelse fra 2005 om tolkens virke i Afghanistan i første halvår af 2002.

Institut for Menneskerettigheder har henvendt sig og fortalt Forsvarsministeriets departement, at en dansk soldat muligvis har været involveret i overgreb på tilbageholdte. Oplysningerne er videregivet til auditørerne.

Det er min forventning, at auditørernes konklusioner offentliggøres, når de måtte foreligge, ligesom det var tilfældet i 2005.

Indtil der er mere klarhed over, hvad der er op og ned i sagen, kan jeg af hensyn til auditørernes videre undersøgelser ikke sige så meget mere, men må henvise til auditørerne

Hvis det viser sig, at der er uafklarede forhold, ønsker jeg at få afklaret disse forhold. Jeg vil ikke have, at der står noget tilbage, der ikke er undersøgt.

Hvis der skulle komme nye oplysninger i sagen, så vil jeg orientere auditørerne og Det Uden-rigspolitiske Nævn hurtigst muligt.”

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00