Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren besøgte mandag Serbien

Indholdsområde

 
Nyhed 
Gitte Lillelund Bech og den serbiske Forsvarsminister Dragan Sutanovac
Gitte Lillelund Bech med den serbiske kollega Dragan Sutanovac 

Forsvarsministeren besøgte mandag Serbien 

Gitte Lillelund Bech var mandag d. 10. januar på visit hos den serbiske forsvarsminister

12-01-2011 - kl. 14:00
Forsvarsministeren var inviteret på besøg i Beograd af sin serbiske kollega Dragan Sutanovac. Det er første gang, at en dansk forsvarsminister er på officielt besøg i landet siden krigen i starten af 1990’erne.

Gitte Lillelund Bech benyttede mødet til rose de gode relationer mellem de to lande, og hun understregede, at Serbien spiller en vigtig rolle i det vestlige Balkan, og at Danmark støtter Serbisk optagelse i EU. På mødet blev der underskrevet en bilateral aftale for 2011 om militært samarbejde mellem de to lande.

Samarbejdsaftalen betyder, at det dansk - serbiske militære forsvars og sikkerhedssamarbejde yderligere udbygges. Det danske sikkerhedssamarbejde fokuserer på støtte til det serbiske reformarbejde, herunder omstrukturering af det serbiske forsvar, tillige med støtte til logistik samarbejde, og udbygning af det serbiske militære og civile redningsberedskab.

Derudover støtter Danmark indenfor personaleområdet. Det danske engagement bidrager ikke alene til forbedring af serbisk sikkerhedssamarbejde med Danmark, men bidrager også til at styrke det regionale sikkerhedssamarbejde på Balkan.

Det bilaterale sikkerhedssamarbejde med Serbien er finansieret af den danske globalramme. Forsvarsministeren talte med den serbiske minister om den nye samtænkning i forhold til stabilisering, som gør det muligt for Danmark at bruge forsvars-, diplomati og udviklingsværkstøjer sammen for at støtte indsatsen for stabilisering ved fx Afrikas Horn.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.