Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Grundlæggende officersuddannelse akkrediteres

Indholdsområde

 
Nyhed 
Grundlæggende officersuddannelser akkrediteres
 

Grundlæggende officersuddannelse akkrediteres 

Forsvarets grundlæggende officersuddannelser akkrediteres til professionsbachelorniveau

24-05-2011 - kl. 11:00
Forsvarskommandoen ansøgte den 28. oktober 2010 Danmarks Evalueringsinstitut om at få akkrediteret forsvarets grundlæggende officersuddannelser til professionsbachelorniveau.

En akkreditering vil medføre øget sammenlignelighed med det civile uddannelsessystem. Det vil give mere fleksibilitet i det samlede uddannelsessystem, og forsvarets grundlæggende officersuddannelser bliver dermed endnu mere attraktive, da de med ECTS point bliver adgangsgivende til andre videreuddannelser i det civile uddannelsessystem.

”Jeg er stolt – men ikke overrasket – over, at officersuddannelserne er blevet akkrediteret til professionsbachelorniveau. Det underbygger min opfattelse af, at officersuddannelserne i forsvaret er tidssvarende, og at fagligheden er i top i ”Danmarks bedste lederuddannelse”. Det er ikke tilfældigt, at officerer er efterspurgte som ledere på arbejdsmarkedet. Officersuddannelsen er en spændende indgangsvinkel til en udfordrende karriere i forsvaret, og akkrediteringen øger nu også officersuddannelsernes fremtidige anvendelsesmuligheder i det civile erhvervsliv,” siger Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

I forbindelse med akkrediteringen har Danmarks Evalueringsinstitut udarbejdet en rapport om hver enkelt af forsvarets grundlæggende officersuddannelser i henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet og om de officersskoler, der gennemfører uddannelserne. Dansk Evalueringsinstitut har vurderet, at hver enkelt uddannelse lever op til de fastsatte kriterier for relevans og kvalitet i relation til kravene til en professionsbacheloruddannelse, og at officersskolerne også lever op til de gældende krav. Akkrediteringsrådet har dags dato tiltrådt Danmarks Evalueringsinstituts vurdering af uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne.

Du kan læse mere om akkreditering på: www.eva.dk  og www.acedenmark.dk  

Interne links

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.