Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Monument for Danmarks Internationale Indsats

Indholdsområde

 
Nyhed 
Skitse af det kommende "Monument over Danmarks Internationale Indsats"
Skitse af det kommende "Monument over Danmarks Internationale Indsats" 

Monument for Danmarks Internationale Indsats 

Statsministeren afdækker torsdag den 7. april 2011 kl. 9.30 grundstenen til det nye monument for Danmarks Internationale Indsats på Kastellet i København. Pressen er velkommen.

01-04-2011 - kl. 13:15
Monumentet for Danmarks Internationale Indsats etableres i respekt for de mange, der har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder, for dem der er udsendt nu og for dem, der er omkommet. Monumentet udtrykker – sammen med flagdagen den 5. september hvert år, Veteranpolitikken og de mange frivillige organisationers arbejde – en klar anerkendelse af de mange tusinde udsendtes indsats.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afdækker torsdag den 7. april 2011 grundstenen for det nye monument, som forventes færdigt til september 2011. Statsministeren vil desuden holde en kort tale i forbindelse med grundstensnedlæggelsen

Monumentet udføres af kunstneren Finn Reinbothe og består af følgende tre rum:
 
  • Et rum til større ceremonier – med inskriptionen ”En tid – Et sted – Et menneske” 
  • Et rum til aktuelt udsendte – med vågeild og navneinskriptioner på konflikt- og katastrofeområder 
  • Et rum til minde og refleksion for efterladte – med navneinskriptioner på de omkomne

Fakta

  • Monumentet dækker de udsendte siden 1948, der er det år, hvor den første person blev udsendt som FN-observatør til Mellemøsten.
  • Alle udsendte for Danmark, som er omkommet under deres udsendelse, er med på monumentet, og således ikke kun de danskere, som døde under kamp.
  • Monumentet rejses som et statsfinansieret monument efter accept fra statsministeren.
  • Kunstner Finn Reinbothe har tegnet monumentet, der blev valgt blandt fem indkomne forslag.
  • Monumentet indvies af HMD Dronningen på flagdagen for Danmarks udsendte mandag den 5. september 2011.
  • Læs mere om monumentet her

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00