Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand

Indholdsområde

 
Nyhed 
H.M. Dronningen og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech
Hendes Majestæt Dronningen og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech 

Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand 

H.M. Dronningen har de seneste dage besøgt de danske soldater i Afghanistan. Hendes Majestæt var under besøget ledsaget af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

24-03-2011 - kl. 15:40
I Helmand-provinsen var delegationen på besøg i både Patrol Baseline, Camp Price og Camp Bastion, hvor der var rundvisning. Hendes Majestæt havde her mulighed for at tale med soldaterne om deres oplevelser og få et indblik i soldaternes operations- og levevilkår.

Hendes Majestæt Dronningen udtalte i den forbindelse;
”Over de seneste år har jeg på afstand kunne følge vore soldaters indsats i Afghanistan. Det har i den forbindelse glædet mig, at deres indsats er blevet rost og værdsat fra såvel national som international side. Nu har jeg selv haft lejlighed til at se og opleve, hvordan de danske soldater har det i Afghanistan. Jeg er både imponeret over og stolt af den indsats de yder. Deres gåpåmod, deres beslutsomhed og deres gode humør har gjort et stort indtryk på mig”.

Omlægning af den militære indsats
Både Hendes Majestæt og ministeren fik et godt indtryk af ISAF’s (International Security Assistance Force) samtænkte civil-militære indsats i Helmand-provinsen samt indsigt i, hvordan det går med at træne og uddanne de afghanske politifolk og soldater.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech udtalte efter besøget; ”Det er utroligt glædeligt, at jeg har fået denne mulighed for at ledsage Hendes Majestæt Dronningen til Helmand-provinsen for at besøge vores udsendte soldater. For mig har besøget understreget, at vi er kommet langt og hele tiden kommer længere i forhold til at kunne overdrage mere og mere af ansvaret til afghanerne selv. Det er også regeringens hensigt med den nyligt fremlagte Helmand-plan for 2011-12.”

Den danske kampgruppe i Helmand-provinsen består af ca. 645 personer, som indgår i den britisk ledede Task Force Helmand. I alt er der ca. 750 danske soldater i Afghanistan.  

Billeder i høj opløsning - højreklik og download

Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand
Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand
Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand Hendes Majestæt Dronningen på besøg hos de danske styrker i Helmand

Video fra besøget i Afghanistan


Hendes Majestæt Dronningen besøgte de danske soldater i Afghanistan.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.