Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Kenyansk flådechef på besøg i Forsvarsministeriet

Indholdsområde

 
Nyhed 
Generalmajor Samson Mwathethe og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech
Generalmajor Samson Mwathethe og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech 

Kenyansk flådechef på besøg i Forsvarsministeriet 

Chefen for den kenyanske flåde, generalmajor Samson Mwathethe, besøgte d. 4. maj 2011 Forsvarsministeriet og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

04-05-2011 - kl. 16:15
Den kenyanske flådechef, generalmajor Samson Mwathethe, besøgte i perioden 1. – 4. maj 2011 Danmark. Besøget er kommet i stand på baggrund af en henvendelse fra det kenyanske forsvarsministerium med anmodning om støtte til udbygning af den kenyanske flådes kystvagtfunktioner. Det er et område, hvor det danske søværn har gode forudsætninger for at bidrage til i kraft af Danmarks erfaringer som søfartsnation.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech havde lejlighed til at hilse på den kenyanske flådechef.

”Jeg var glad for at hilse på chefen for den kenyanske flåde, generalmajor Mwathethe. Formålet med at flådechefens besøg i Forsvarsministeriet er at drøfte mulighederne for at etablere et dansk/kenyansk samarbejde om udvikling af Kenyas flåde i relation til funktioner, som vi normalt forbinder med kystvagt. Det vil kunne være et vigtigt element i bekæmpelsen af pirateri ud for Afrikas Horn.

Jeg ser frem til, at forsvaret sammen med vores kenyanske samarbejdspartnere identificerer og konkretiserer områder, hvor vi fra dansk side kan bidrage aktivt til kapacitetsopbygning af Kenyas flåde, udtaler Gitte Lillelund Bech.”

Flådechefens besøg har været en god mulighed for at vise, hvordan Danmark har valgt at gennemføre den myndighedsudøvelse, der normalt er forbundet med at være en søfartsnation. Det drejer sig blandt andet om søredning, suverænitetshåndhævdelse og miljøkontrol ligesom der naturligvis også har været fokus på de aktuelle udfordringer, som pirateri medfører.

Det danske forsvar har i et tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande siden 2009 støttet landene i regionen med at opbygge forsvarskapaciteter på fredsstøttende og det maritime område. Forsvaret har etableret en fast nordisk rådgivnings- og koordinationsstab i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Staben er placeret i tilknytning til de østafrikanske reaktionsstyrkers hovedkvarter i Nairobi. Forsvaret bidrager også med skibe til den internationale indsats mod pirateri i området ud for Afrikas Horn.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.