Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nye topchefer i Forsvarsministeriet

Indholdsområde

 
Nyhed 
Hans Henning Thiesen, Per Pugholm Olsen og Bjørn Ingemann Bisserup
Hans Henning Thiesen, Per Pugholm Olsen og Bjørn Ingemann Bisserup 

Nye topchefer i Forsvarsministeriet 

Hans Henning Thiesen er ny direktør for Beredskabsstyrelsen. Per Pugholm Olsen udnævnes til generalløjtnant og ny chef for Forsvarets Materieltjeneste. Bjørn Ingemann Bisserup fortsætter som chef for Forsvarsstaben.

01-03-2011 - kl. 11:45
Ved kongelig approbering er det i dag godkendt, at politidirektør Hans Henning Thiesen udnævnes til ny direktør for Beredskabsstyrelsen fra den 1. april 2011, at generalmajor Per Pugholm Olsen udnævnes til generalløjtnant og ny chef for Forsvarets Materieltjeneste fra den 15. marts 2011, og at generalløjtnant Bjørn Ingemann Bisserup fortsætter i stillingen som chef for Forsvarsstaben fra den 1. august 2011.

Politidirektør Hans Henning Thiesen afløser direktør Frederik Christian Schydt, som blev pensioneret i august 2010. Generalmajor Per Pugholm Olsen afløser generalløjtnant Per Ludvigsen, hvis åremålsansættelse i stillingen udløber.

Politidirektør Hans Henning Thiesen er 57 år og har gennem sin karriere opbygget en bred ledelsesmæssig erfaring, blandt andet fra stillinger som vicepolitimester i Politiets Efterretningstjeneste, politimester i Rigspolitiets Politiafdeling, vicepolitidirektør hos politidirektøren i København og senest politidirektør i Københavns Vestegns Politi. Derudover har Hans Henning Thisen været konstitueret som vicestatsadvokat i Direktoratet for Udlændinge og statsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

Per Pugholm Olsen er 46 år og har i sin karriere bestridt en lang række chefstillinger, herunder stillinger som afdelingschef i både Flyvertaktisk Kommando og Forsvarskom-mandoen, stabschef i Flyvertaktisk Kommando og senest chef for Forsvarskommandoens Planlægningsstab. Derudover har han været udsendt som ”Deputy Commander, Coalition Military Assistance Training Team, Multinational Security Transition Command – Iraq” i Bagdad.

Generalløjtnant Bjørn Ingemann Bisserup er 50 år og har varetaget stillingen som chef for Forsvarsstaben siden den 1. august 2008. Inden da har han blandt andet været kontorchef og afdelingschef i Forsvarsministeriets Departement samt bataljonschef ved Den Kongelige Livgarde.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00