Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Prinsesse Marie frivillig i redningsberedskabet

Indholdsområde

 
Nyhed 
H.K.H. Prinsesse Marie lægger halskrave på en tilskadekommen under en øvelse. Fotos: Beredskabsstyrelsen
H.K.H. Prinsesse Marie lægger halskrave på en tilskadekommen under en øvelse. Fotos: Beredskabsstyrelsen 

Prinsesse Marie frivillig i redningsberedskabet 

H.K.H. Prinsesse Marie gennemfører et uddannelsesforløb i Beredskabsstyrelsen, der blandt andet omfatter førstehjælp, brandslukning og redning.

04-04-2011 - kl. 11:00
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie gennemfører for tiden en introduktionsuddannelse i Beredskabsstyrelsen på styrelsens tekniske skole i Tinglev.

Prinsesse Marie har udtrykt interesse for redningsberedskabets opgaver med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Prinsessen har på den baggrund taget imod Beredskabsstyrelsens tilbud om at deltage i en introduktionsuddannelse sammen med ansatte fra styrelsen.

Efter endt uddannelsesforløb tilknyttes Prinsesse Marie Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) under Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.

- Det er en stor glæde for Beredskabsstyrelsen, at Prinsesse Marie ønsker at være tilknyttet som frivillig i redningsberedskabet, siger underdirektør i Beredskabsstyrelsen Flemming Klokager.

- Prinsesse Maries engagement er med til at skabe positiv opmærksomhed om redningsberedskabet og det vigtige arbejde med at sikre det danske samfunds robusthed, som redningsberedskabet – og ikke mindst de frivillige - bidrager til, siger underdirektøren.

Fakta om uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet omfatter bl.a. traditionelle beredskabsfaglige discipliner som ydelse af førstehjælp, slukning af brand, redning af tilskadekomne og indespærrede samt kommunikations- og stabsarbejde.

Interne links

Kontakt

Beredskabsstyrelsens kommunikationsenhed på 45 90 60 00 (via omstilling).