Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Regeringen støtter med kampfly over Baltikum

Indholdsområde

 
Nyhed 
To F-16 fly under take-off i Baltikum
To F-16 fly under take-off i Baltikum 

Regeringen støtter med kampfly over Baltikum 

Danmark har sagt ja til NATO's anmodning om at bidrage med kampfly til air policing over Estland, Letland og Litauen. Bidraget vil bestå af fire F-16 fly samt personel og udstyr.

15-03-2011 - kl. 15:45
Regeringen har i dag efter rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn besluttet, at danske kampfly til efteråret igen skal hævde suveræniteten i luftrummet over de baltiske lande – såkaldt ”air policing”. Sidst flyvevåbnet løste en tilsvarende opgave i Baltikum var i 2009. De baltiske lande har ikke selv kapacitet til at varetage opgaven. Derfor har NATO lavet en rotationsordning, hvor skiftende NATO-allierede udstationerer kampfly til de baltiske lande som en del af NATO’s integrerede luftforsvar. Rotationsordningen blev i sin tid etableret, da de tre baltiske lande opnåede medlemskab af alliancen i 2004.

- Fra dansk side har vi i mange år haft et stort engagement i de baltiske lande. Vi har modtaget denne konkrete anmodning fra NATO, og det har vi fra dansk side sagt ja til. Jeg glæder mig over, at vi nu udnytter den velfungerende kapacitet, som vi har i vores kampfly. Jeg ved, at det betyder meget for vores baltiske naboer, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech om opgaven, som ligger i naturlig forlængelse af Danmarks hidtidige aktive støtte til de baltiske stater.

Det danske bidrag vil bestå af fire F-16 fly samt omkring 50 personer og udstyr til støtte for driften af kampflyene. Hensigten er, at det danske bidrag skal løse opgaven de sidste fire måneder af 2011. Danmark har tidligere bidraget til NATO’s rotationsordning for air policing i de baltiske lande, første gang i 2004 og anden gang i 2009. Tilsvarende bidrog Danmark i 2009 og 2010 til løsning af samme opgave over Island.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.