Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Danmarks udsendte mindes og hyldes på flagdagen

Indholdsområde

 
Nyhed 
Foto fra paraden på Strøget i København i 2010
Foto fra paraden på Strøget i København i 2010 

Danmarks udsendte mindes og hyldes på flagdagen 

Den 5.september er national flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen er den dag, hvor indsatsen fra Danmarks nuværende og tidligere udsendte bliver anerkendt.

22-08-2012 - kl. 13:00
På Kastellet lægges der kranse ved monument over Danmarks internationale indsats til minde om Danmarks faldne siden 1948. I Holmens Kirke i Købehavn holdes der mindegudstjeneste for de faldne i international tjeneste, og på Christiansborg Slotsplads er der parade for alle, der har været udsendt i det forgangne år. Efter paraden er Folketinget vært ved en reception for det seneste års udsendte i Rigsdagsgården på Christiansborg.


Siden 2009 er Danmarks mange udsendte blevet anerkendt på Flagdagen d. 5. september. Også i år bliver de udsendte, der har deltaget i de mange internationale missioner, hyldet.

"Jeg har stor respekt for mennesker i vores land, der er bevidste om, at vores frihed og tryghed ikke kan tages for givet. At det har en pris at beskytte det danske samfund.

På flagdagen samles vi for at udtrykke vores anerkendelse og taknemmelighed for den indsats, vores udsendte yder og har ydet", udtaler forsvarsminister Nick Hækkerup.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.