Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Den Danske Beredskabspris 2012

Indholdsområde

 
Nyhed 
Den Danske Beredskabspris 2012
Nick Hækkerup med de to prismodtagere Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen fra Beredskabscenter Aalborg. Foto: Forsvarsministeriet 

Den Danske Beredskabspris 2012 

Forsvarsminister Nick Hækkerup uddelte fredag d. 5. oktober Den Danske Redningsberedskabspris.

05-10-2012 - kl. 12:45
Den Danske Redningsberedskabspris 2012 gik i år til beredskabsassistenterne Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen fra Beredskabscenter Aalborg.

De får prisen for deres indsats i forbindelse med en redningsaktion i Ålborg Havn, hvor de d. 28. februar 2011 reddede en bilist op af havnebassinet.

Udover Beredskabscenter Aalborg var også Hoptrup Frivillige Brandværn nomineret til prisen.

Forsvarsminister Nick Hækkerup overrakte prisen i forbindelse med en mindehøjtidelighed i Holmens Kirke til ære for omkomne brand- og redningsfolk.

”Danske brand- og redningsfolk gør dagligt en kæmpe indsats, for at vi andre kan være trygge. Da de to prismodtagere en vinternat sidste år reddede en uheldig bilist op af havnen i Ålborg, satte de deres eget liv på spil. Det er netop dét heltemod, der viser, at vi kan være stolte af vores redningsfolk,” siger Nick Hækkerup.

Det er fjerde gang Den Danske Beredskabspris bliver uddelt.

Med prisen følger en check på 50.000 kroner.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.