Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Et smartere og mere grønt forsvar

Indholdsområde

 
Nyheder 
Et smartere og mere grønt forsvar
 

Et smartere og mere grønt forsvar 

Sådan lyder overskriften for det fjerde nordiske industriseminar (konference), som Danmark afholder d. 2. til d. 3. maj 2012.

23-03-2012 - kl. 13:45
Klimaforandringer, energisikkerhed og energibesparelser vinder større og større indpas i forhold til forsvaret, og disse emner vil være på dagsordenen, når det nordiske industriseminar løber af stablen d. 2. til 3. maj 2012 i Bella Centret i København.

Industriseminaret er en international konference, der vil være åbent for beslutningstagere, eksperter, og industrifolk fra landene, som er med i Northern Group, d.v.s. Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Polen, Estland, Letland og Litauen samt de fem nordiske lande. Konferencen vil være to intensive dage med oplæg fra beslutningstagere samt internationalt anerkendte industrifolk og eksperter, og en unik mulighed for vidensdeling, networking og drøftelser om, hvordan man kan gøre militæroperationer og militærinstallationer mere grønne.