Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren henter inspiration down under

Indholdsområde

 
Nyhed 
New Zealandske forsvarsminister, Dr. Jonathan Coleman og Nick Hækkerup
New Zealandske forsvarsminister, Dr. Jonathan Coleman og Forsvarsminister Nick Hækkerup. 

Forsvarsministeren henter inspiration down under 

Nick Hækkerup gæster New Zealand og Australien fra den 11.- 14. december 2012. Rejsen giver bl.a. mulighed for erfaringsudveksling om Search & Rescue i svært tilgængelige områder.

11-12-2012 - kl. 09:00
Det danske forsvar skal moderniseres og effektiviseres. Og med det nye forsvarsforlig er der for alvor sat gang i denne proces. Flere lande er i gang med en lignende udviklingsproces. Det gælder bl.a. Australien og New Zealand, som på mange områder ligner Danmark.

Forsvarsminister Nick Hækkerup besøger New Zealand den 11.- 12. december og Australien den 13 - 14. december. Besøget giver mulighed for at hente inspiration og dele erfaringer.

"Jeg ser meget frem til dette besøg. Både New Zealand og Australien er i fuld gang med at modernisere og effektivisere deres forsvar, og jeg vil meget gerne vide, hvilke tanker de har gjort sig. Samtidig har vi mange andre områder, hvor det vil være nyttigt med erfaringsudveskling. Det gælder bl.a. i forhold til Afghanistan, cyber-kapaciteter samt overvågning og search & rescue i svært tilgængelige områder som Arktis/Antarktis", siger Nick Hækkerup.

Den australske Forsvarsminister Stephen Smith og Forsvarsminister Nick Hækkerup
Den australske Forsvarsminister Stephen Smith og Forsvarsminister Nick Hækkerup

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til forsvarsministeriets pressevagt – telefon 23 23 65 00.